Sunde vafler med æble og kanelcreme

Madplan: Sund aftensmad til børnefamilier

Jeg er klar med næste madplan, og temaet for denne gang kommer faktisk som et ønske fra en af jer. Jeg fik nemlig en kommentar fra en kvinde den anden dag, der ønskede sig en madplan med sund aftensmad til børnefamilier som hendes. Og jeg elsker, når I skriver og kommer med ønsker. Derfor er ugens madplan: sund aftensmad til børnefamilier. Nem, forholdvis billig og varieret aftensmad med masser af grønt. Opskrifter som både børn og voksne kan være med på.

Der er som altid mad til 3-4 personer mandag til søndag. Indkøbslisten er tilpasset, så opskrifter, der skal ganges op, også passer. Jeg har også sneget et bud på en sød sag med nedenunder – den indgår dog ikke i indkøbslisten men er mere som inspiration til temaet . Du kan bruge madplanen som inspiration eller følge den fuldt ud sammen med den tilhørende indkøbsliste nedenunder. God fornøjelse!

Har du nogle bud på temaer eller ønsker til fremtidige madplaner? Så skriv endelig en kommentar nedenunder 😀    

Læs også: Tidligere madplaner – Vegetarisk eller version 2.0 / Mad på under 30 minutter eller version 2.0/ SU-venlig mad eller version 2.0/ Varmende vintermad / Imponerende hverdagsmad / Mættende salater / Hverdagsmad på 20 minutter / Sommermad eller version 2.0Nem hverdagsmad / Varmende efterårsmad eller version 2.0 / Eksotisk og krydret hverdagsmad / Nem hverdagsmad #2 / Efterårsmad / Spis mere fisk / Sund og nem hverdagsmad  / Varmende og krydret aftensmad / Hverdagsmad med ekstra grønt / Nem, frisk og sommerlig 

  • Mandag:
    Ugens første dag står på en god klassiker: boller i karry. Denne version er lavet med kyllingekød og nok en mine favoritter. Boller i karry laver man alt for sjældent. Husk at lave 1,5 portion ris, da du skal bruge nogle onsdag.
  • Tirsdag:
    Der er one pot pasta på menuen – en god og nem pastaret. Alt skal bare koges sammen i en gryde, hvilket gør retten ultra cremet. Denne version er med chorizo, spinat, tomat og hvidløg.
  • Onsdag:
    I dag står den på restemad på den gode måde. Du skal nemlig bruge de tilovers kogte ris fra mandag til at lave risdeller med majs. Server dertil en melonsalat med agurk, mynte og cashewnødder.
  • Torsdag:
    Alle elsker vafler ik? Så i dag står menuen på grove gulerodsvafler toppet med hummus og bagte rodfrugter.
  • Fredag:
    Det er fredag, og alle skal forkæles lidt. Derfor står den på sprøde ovnbagte kyllingenuggets med sød kartoffel fritter. Både børn og voksne kan være med på denne ret – jeg er selv så vild med den.
  • Lørdag:
    Ugens fiskedag står på lakselasagne med tomatsauce, ricotta og spinat. Da jeg var mindre, var det en af mine yndlingsmåder at få fisk på, og den smager bare så godt!
  • Søndag:
    Ugens sidste dag er som altid tid til rester. Ryd ud i køleskabet og lav fx tærte, pizza eller en god pastaret af resterne.


Indkøbsliste:

Ugens søde sag:
Mazarinbund med hyldeblomstcreme og friske bær

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde vafler med æble og kanelcreme