Hjemmelavet hasselnøddesmør og hasselnøddeis

✮ Glimt af april og maj ✮

glimt af måneden

Jeg ved godt, at det er noget, alle siger… Men hold nu op, hvor tiden bare flyver! De her sidste to måneder er bare fløjet afsted og har været fyldt med alt godt. Og så er det endelig blevet sommer! Eller vejret har måske været med os den sidste måned, men det er officielt sommer nu. Tju hej hvor jeg glæder mig til snart at få sommerferie! April og maj har været fyldt med arbejde (fuldtidspraktik – føler mig meget voksen), en masse lækker mad, hyggelige aftaler, havnedyp, madklubber, travlhed,  sommergrill, crossfit, sommertøj og is. Helt perfekt!

Den næste måned bliver min sidste på arbejdet, og derudover har jeg planer om en masse havnedyp, GoBoat, brunch, en søster der bliver student, udforskning i København og en tur på Roskilde Festival. Og så skal jeg lave is på min ismaskine! Og masser af det. Hvis du ikke ved, hvad du skal lave i juni, kan jeg anbefale dig at tjekke denne guide ud, jeg har lavet på arbejdet. Jeg har som altid også samlet opskrifter og hverdagsglimt fra måneden (i dette tilfælde månederne), der gik nedenunder – hvis du nu skulle have misset en enkelt eller to 😉

Læs også: Tidligere månedsglimt her.

Opskrifter og indlæg fra april og maj:

 

HVERDAGSGLIMT FRA FOTORULLEN:
_
8ae86b68-6ebb-4d95-904d-ece7ffc5ac17{ Alt godt i en skål. Sådan ser min aftensmad tit ud for tiden. Her bagte søde kartofler og løg, edamamebønner, agurk og dukkah på toppen. Ris i bunden }

0c7291f5-6d21-4938-9191-3ccb8bfe6fa0{ Den lækreste citrondessert fra Madklubben med citronis, lemoncurd, crumble og marengs }

89728aeb-4025-4497-84cf-46d885098ad3{ Jeg pønser lidt på at lave en isguide til bloggen, hvis jeg kan nå det. Her hasselnød og havtorn }

img_6763{ Jeg var på besøg i Cisterne med den interaktive udstilling “In is the only way out” med arbejdet. Ret sjovt og anderledes }

img_6882{ Har spist lækker, farverig brunch på Baryl sammen med sødeste Maria }

img_6701{ Frokostbesøg og test af det nye street food Broens Gadekøkken med arbejdet. Fik min yndlings pokebowl fra California Kitchen }

29862f12-a8c4-4b96-8d9b-a1d6e09650bb{ Hjemmelavet pizza med søde maddamer. Kartofler, gedeost, asparges, løg og olivenolie }

d37eca83-e374-4ad3-964f-fb7158792496{ Halvsunde romkugler. Halv brownie / halv dadler og havregryn + kakao, kokos og romessens. Så godt! Brugte denne opskrift og tilsatte en rest brownie og undlod bønner }

img_6930{ Jeg har været til Taverna Event og stylet pæne bowls med deres nye, lækre Grill & BBQ ost, der minder om halloumi }

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet hasselnøddesmør og hasselnøddeis