Rocky road brownie

Hjemmelavet krydderolie og kryddersalt

Hjemmelavet krydderolie og kryddersalt

Jeg elsker at give hjemmelavede gaver, og det er nærmest blevet en tradition til jul, at alle bedsteforældre, tanter, onkler og så videre får hjemmelavede, spiselig gaver fra mig. Men det er efterhånden blevet svært at finde på. Jeg har lavet alt fra chokoladekarameller og fransk nougat til macarons, hjemmelavet nutella, sprøde saltmandler og chokoladepinde til varm chokolade. Og sidste gang lavede jeg hjemmelavet krydderolie og kryddersalt, nærmere betegnet timiansalt og rosmarinolie. Og det blev så godt modtaget, at min mormor til sin fødselsdag sagde, at hun ønskede sig noget ligesom sidst.

Krydderolie og kryddersalt er egentligt enormt nemt at lave, og så kan det virkelig sætte prikken over en god salat, i dressinger, på kød og fisk og meget mere. Det giver den dejligste smag, og du kan faktisk variere alt efter smag. Du kan nemlig bruge alle slags krydderurter eller måske citronskal, krydderier og lignende, så du får lige den variant, du allerbedst kan lide. Opskriften kan derfor også bruges som basisopskrift. Jeg har her lavet en timiansalt og en rosmarinolie, og de er perfekte som spiselige julegaver, fødselsdagsgaver eller værtindegave.

Læs også: Spiselige ideer til hjemmelavede gaverSyltede rødløg / Granatæblesirup / Chai sirup / Hjemmelavet karamel af kondenseret mælk

Hjemmelavet krydderolie og kryddersalt Hjemmelavet krydderolie og kryddersalt

Hjemmelavet timiansalt

  • Kryddersalt: 2 dl groft salt
  • 1 potte frisk timian

Blend salt med timian, til timian lige nøjagtigt er blendet. Fordel det ud på en bageplade med bagepapir med dine fingre og kom det i ovnen i en time ved 100 grader varmluft.

Lad det afkøle og brug dine hænder til skille det ad til fint salt igen. Opbevar i en lufttæt beholder.

 

Hjemmelavet krydderolie

  • Krydderolie: 3 dl olivenolie
  • 1 stor håndfuld frisk rosmarin
  • 1 nip salt

Pluk ‘bladene’ af rosmarinstænglerne og kom dem i en blender. Varm olien i en gryde til 50 grader og blend den så godt med rosmarin og lidt salt. Lad det løbe igennem et kaffefilter (det tager et par timer – medmindre du bruger flere filtre) og kom det så i en beholder til opbevaring.

   

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rocky road brownie