Madplan: SU-venlig og billigere aftensmad

Ovnbagte sprøde kyllingenuggets med sød kartoffel fritter

Ovnbagte sprøde kyllingenuggets med sød kartoffel fritterOvnbagte sprøde kyllingenuggets og sød kartoffel fritter. Fastfood på den sunde måde. Nu behøver du ikke lede længere. Det her er fråd. Tømmermændsmad på den lækre og en del sundere måde. Jeg havde en af de der dage for nyligt, hvor jeg bare virkelig godt kunne spise nogle fritter med mayo – kender I det? Haha. Og så var der kylling på tilbud i Netto, og jeg tænkte: hvorfor ikke lave en sundere version af kyllingenuggets med fritter? Der var ikke langt fra tanke til handling, og jeg gik i gang.

Disse ovnbagte sprøde kyllingenuggets er vendt i bran flakes, æg og lidt krydderier, inden de er bagt sprøde og saftige i ovnen. De søde kartofler er skåret i aflange pommes frites-størrelse, vendt i lidt olivenolie og krydderier og ligeledes bagt i ovnen. Med fritterne opnår du ikke de sprøde fritter, som du kender dem. Men du får til gengæld søde, møre og sprøde i kanten-sød kartoffel fritter. Og sammen med lidt flagesalt på toppen og mayo er det bestemt ikke dårligt. Det er altså et helt okay sundere alternativ til de klassiske, dybstegte kyllingenuggets med fritter. Tømmermændsmad på den nemme, forholdvis sunde og drønlækre måde. Om det så bare er til hverdag eller til dagen derpå, så er jeg sikker på, at det nok skal tilfredsstille.

Læs også disse sundere fastfood: Ovnbagte kyllingenuggets med havregryn / Fiskefrikadeller med ovnfritter og hjemmerørt remoulade / Friske forårsruller med kokos-peanutbutterdip / Mexicanske quesadillas / Ærtefalafler med pita, aubergine og tahindressing

Ovnbagte sprøde kyllingenuggets med sød kartoffel fritter Ovnbagte sprøde kyllingenuggets med sød kartoffel fritter

Ovnbagte kyllingenuggets med sød kartoffel fritter (3-4 personer)

  • 4 kyllingebryster
  • et par håndfulde bran flakes
  • 1 stort æg
  • 1/2 tsk røget paprika
  • 500 g søde kartofler
  • sød paprika, spidskommen og chili (eller lignende krydderier efter smag)
  • olivenolie, salt
  • dip: fx mayo

 

Så nemt er det: Start med at lave dine sød kartoffel fritter ved at skrælle de søde kartofler og skære dem i aflange stænger. Vend dem i lidt olivenolie, salt og lidt krydderier efter smag og bag dem i ovnen ved 180 grader varmluft i cirka 40 minutter.

Skær kyllingebryster i nuggets størrelser (cirka 5 stk pr bryst). Pisk ægget sammen med salt og røget paprika + 1 tsk sød paprika i en dyb tallerken. Knus bran flakes groft med dine hænder og fordel dem på en anden dyb tallerken. Vend først kyllingestykkerne i æg og derefter bran flakes, så de er dækkede hele vejen rundt. Giv dem 15-18 minutter i ovnen sammen med fritterne afhængig af størrelse. Server med dip og flagesalt på toppen.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg

6 kommentarer

  • Den opskrift er jeg simpelthen nødt til at prøve! Fritter af søde kartofler er en sand favorit herhjemme, og kyllingenuggets dertil lyder jo ikke helt tosset i mine ører – især ikke den sunde slags!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Det er bare fedt at høre Line!
      Jeg er også bare kæmpe fan af søde kartofler. Søde kartofler i ALT tak 😀
      Håber du kan lide det!
      Kh A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor ser det lækkert ud!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søde kartofler er bare et hit hos os. den lille, Milo, indhalere dem uden stop. De går også super godt i kartoffelmos.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Helt enig Mick! Søde kartofler er bare et hit 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan: SU-venlig og billigere aftensmad