Jul eller værtindegave / Spiselige ideer til hjemmelavede gaver

Sundere cornflakestoppe med peanuts og mørk chokolade

Sundere cornflakestoppe med mørk chokoladeNu er det snart jul. Der er kun 4 dage tilbage, og du kan tro, at jeg glæder mig og tæller ned. Men jeg kigger alligevel lige ind her, inden alle juledagene går i gang, og deler en sidst opskrift med jer inden d 24. december. Den er nemlig ret perfekt som konfekt eller en lidt sundere sød sag til juleaften eller i juledagene. Og så vil jeg bare ønske jer alle en rigtig glædelig jul og godt nytår. Vi ses i 2018!

Du kender sikkert de klassiske cornflakestoppe. Sprøde cornflakes vendt i chokolade. I dag vil jeg introducere dig til en lidt sundere variant med bran flakes, mørk chokolade og peanuts. Den mørke, let bitre chokolade sammen med de sprøde flakes og saltede, ristede peanuts er virkelig godt. Og så er de tilmed virkelig nemme at lave og kan sagtens spises som lidt sundere snack også. Og de kan fyldes med alt. Prøv fx en mere julet version med marcipan og nougat eller måske en med lys chokolade, appelsinskal og ristede nødder. Behold dog altid flakes – det giver en super sprødhed!

Læs også: Biscotti med appelsin og mandler / Min bedste brunkager / Hjemmelavet fransk nougat / Chokoladekarameller

Sundere cornflakestoppe med mørk chokolade

Sundere cornflakestoppe med peanuts og mørk chokolade (10-12 stk)

  • 150 g mørk chokolade
  • 80 g bran flakes (eller cornflakes – vælg dem med så lidt sukker som muligt)
  • 50 g peanuts (eller andet fyld)
  • et drys havsalt

 

Så nemt er det: Start med at smelte chokolade over vandbad og vend det derefter med resten af ingredienserne. Form små toppe og placer dine toppe på en bageplade med bagepapir. Lad dem køle af og stivne på køl. Herefter er de klar til at blive spist eller opbevaret i en lufttæt boks.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jul eller værtindegave / Spiselige ideer til hjemmelavede gaver