Grove madvafler med kål

Peanutbutter rocky road bidder

Peanutbutter rocky road bidderJeg vil gerne starte med at sige 2 ting. Hvis du ikke er til peanutbutter, så er denne opskrift ikke noget for dig. Hvis du derimod er fan, så skal jeg måske advare dig om en ny mulig afhængighed. Så er det sagt. Det her er peanutbutter-snacks, der virkelig giver dig peanutbutter til den store guldmedalje. Inspirationen kommer herfra, men jeg blev opmærksom på, at man kunne lave peanutbutter knas fra søde Camilla. You are in for a peanutbutter treat!

Den bedste måde at forklare hvordan disse bidder smager, så forestil dig rocky road – altså smeltet mørk chokolade rørt med fyld og sat til fyldt chokolade i køleskabet (se opskrift her). Det er faktisk lidt det samme her. Bortset fra at chokolade er byttet ud med peanutbutter. Og så får det den lækreste kokossmag fra kokosolie og bliver fyldt med ristet kokosmel, kerner og nødder, tørrede tranebær og stykker af mørk chokolade. Det er altså bare ultimativ peanutbutter-guf, der smelter på tungen. Og så er det farligt nemt at lave 😉

Læs også andre peanutbutter-opskrifter: Peanutbutter bounty / Kylling i cremet peanutbuttersauce / Peanutbutteris med mærk chokolade / Friske forårsruller med kokos-peanutbutter dip 

Peanutbutter rocky road bidder Peanutbutter rocky road bidder Peanutbutter rocky road bidder

Peanutbutter rocky road bidder (cirka 15 stk)

  • 2 dl peanutbutter, uden sukker (min favorit er denne)
  • 3 spsk smeltet kokosolie
  • 1 spsk honning eller lignende
  • 1 dl nødder 
  • 3/4 dl kerner 
  • 1/2 dl kokosmel
  • 3/4 dl tørrede tranebær
  • 30 g mørk chokolade
  • 1 nip havsalt

 

Så nemt er det: Start med at hakke nødder groft og riste dem på en pande med kokosmel og kerner et par minutter, til det er gyldent. Lad det køle af. Hak chokolade groft. Rør peanutbutter, kokosolie og honning sammen og rør derefter resten af ingredienserne i.

Beklæd en lille rugbrødsform med bagepapir og kom så peanutbuttermassen i. Stil det i fryseren i mindst 3 timer og skær det derefter i små bidder. Opbevar bidderne på frys og spis direkte herfra. De smelter nemlig ved stuetemperatur.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

  • Uhmm, jeg fornemmer, at det er farligt, jeg har læst denne opskrift. Peanutbutter er mit ultimativt største afhængighed. Det ser SÅ lækkert ud, altså!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Haha ih du er sød Pernille!
      Så må denne opskrift da være lige noget for dig – jeg håber, at du kan lide det, hvis du får testet opskriften 😉
      Kh Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grove madvafler med kål