Cremet pasta med græskarsauce, edamamebønner og parmesan

Krydret græskarbrød med rosiner og valnødder

Krydret græskarbrød med rosiner og valnødderEr jeg den eneste, der glæder mig lidt meget til december og alle de ting, der følger med i julemåneden? Jeg glæder mig til, at det er accepteret at spise risengrød mindst en gang om ugen, til mørkere aftener, sprøde julesmåkager, julehygge, julekalender og alt det, der hører med. Og så glæder jeg mig til at bage dette brød igen. Jeg er nemlig også stor fan af græskar, og jeg har haft en ide om at lave et lækkert krydret brød som dette i et stykke tid nu. Og det kan heldigvis sagtens nå at blive lavet mange gange inden jul. Det skal udnyttes, når det nu er græskarsæson!

Græskarbrødet er lavet med græskarmos, der giver sødme og fugtighed til brødet. Det er derudover sødet med brun farin, krydret med kanel, kardemomme og nelliker og fyldt med saftige rosiner og ristede valnødder. Det minder faktisk lidt om et honningbrød, hvis du har smagt det? Sprød top, svampet midte og med den lækreste smag og duft, der breder sig i hele huset. Og selvom det sagtens kan spises alene, smager det nu pænt lækkert med iskoldt tandsmør også 😉

Klar til at tage forskud på julen? Læs også: De bedste brunkager / Juleboller med nisseøl / Krydret chai sirup / Cookies med mørk chokolade, appelsin og mandler

Krydret græskarbrød med rosiner og valnødder Krydret græskarbrød med rosiner og valnødder img_4192Krydret græskarbrød med rosiner og valnødder

Krydret græskarbrød med rosiner og valnødder 

  • 400 g hokkaido græskar
  • 300 g hvedemel (erstat evt halvdelen med hvid hvede for mere fuldkorn)
  • 1/2 tsk fint salt
  • 1 stor spsk stødt kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk stødt nelliker
  • 1 stor tsk stødt kardemomme
  • 150 g brun farin
  • 75 g smør, smeltet
  • 2 store æg
  • 1 stor håndfuld valnødder, grofthakkede og ristede
  • 1 stor håndfuld rosiner

 

Så nemt er det: Start med at vaske dit græskar og skære det i 2 kvarte. Kom det i ovnen og bag det i cirka 35-40 minutter, til græskarkødet er mørt. Lad det køle lidt af og skrab så kødet ud af skrællen. Pisk æg og sukker luftigt og pisk derefter smeltet smør og græskarpure i. Bland hvedemel, krydderier, salt og bagepulver og vend det i dejen med en dejskraber, til det netop er rørt sammen. Rør rosiner og grofthakkede valnødder i.

Kom dejen i en lille smurt rugbrødsform og pynt evt med valnødder på toppen. Bag brødet ved 170 grader varmluft i cirka 50 minutter. Lad det afkøle lidt og spis med tandsmør.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cremet pasta med græskarsauce, edamamebønner og parmesan