Vegansk chili sin carne

Bønnesalat med friske og soltørrede tomater, feta og pesto

Bønnesalat med friske og soltørrede tomater, feta og pestoEn super simpel salat der alligevel aldrig slår fejl. Jeg mener alt med pesto, soltørrede tomater og feta, går man bare aldrig galt i byen med, hvis du spørger mig. Og så har jeg opdaget noget andet. Jeg får alt for sjældent grønne bønner som disse haricots verts. De smager jo mega godt! Efter at have lavet denne salat brugte jeg resterne som bønnefritter: frosne, vendt i olivenolie og salt og bagt sprøde i ovnen. Kæmpe win. Det er altså (også) godt.

Denne salat er frisk, sprød, cremet, syrlig og er fyldt med smag på trods af de få ingredienser. Den består af optøede grønne bønner, haricots verts, men hvis du ligger inde med friske, så brug endelig dem. Men husk at koge dem først. De er vendt i en pesto-citron dressing, friske tomater, soltørrede tomater og feta. Bum. Så nemt og hurtigt er det, og den passer til det meste. Sommer, forår, efterår og vinter. Som tilbehør, til buffet eller tilføjet lidt kylling som salat til frokost. Jeg skal i hvert fald meget snart lave den igen.

Server fx bønnesalaten til: Lakseroulade med spinat / Blomkålsdeller med parmesan / Sprøde kyllingenuggets i ovn / Kyllingefrikadeller med rødbede og hytteost 

Bønnesalat med friske og soltørrede tomater, feta og pesto

Bønnesalat med pesto, feta, friske og soltørrede tomater (tilbehør til 3-4 personer)

  • 400 g haricot verts, fra frost
  • 6 cocktail tomater
  • 2 store spsk hakkede, soltørrede tomater (fra en dåse i olie)
  • 75 g god feta
  • 1 stor spsk grøn pesto
  • saft fra 1/2 citron
  • salt og peber

 

Så nemt er det: Start med at overhælde de frosne bønner med kogende vand og lad det trække i 10 minutter. Hæld vandet fra. Skær tomater i små både og skær feta i små tern. Rør pesto sammen med citronsaft, 1 spsk olie fra de soltørrede tomater og et drys salt og peber. Vend det hele sammen i en skål og server.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegansk chili sin carne