Madplan: Sommermad

Sprøde broccoli-deller med ost og sesamfrø

Sprøde broccoli deller med ost og sesamfrøJeg har altid været kæmpe fan af deller i alle afskygninger, og der er allerede en del opskrifter på bloggen. Alt fra mine yndlings kyllingedeller, til de vegetariske med spinat, de billige med tun, de asiastiske fiskedeller, dem med lam eller de mellemøstlige oksedeller med kikærter. Jeg tror ikke, at du kan servere en version, jeg ikke kan lide. Jeg lavede blomkålsdeller for et par måneder siden og har siden hen lavet dem en del gange. Både som hverdagsmad og til gæster. Jeg kom også i skole en dag, og så havde hele tre personer fra min studiegruppen lavet dem aftenen før. Det er lidt pudsigt 😀

Anyway alt ovenstående gav mig lyst til at kaste mig ud i andre vegetar-versioner, og i dag kommer så en version med broccoli med inspiration fra blomkålsdellerne. De er vegetariske, sprøde uden på + bløde og saftige indeni, og så er de fyldt med ost, krydret med lidt spidskommen og chili og drysset med sesamfrø. De er ret nemme at lave, super sunde og nærmest lige så gode kolde dagen efter på madpakken, i en rugbrødsmad eller med salat til frokost.

Andre opskrifter med Broccoli: Broccoli-couscous med søde kartofler, feta og tahindressing / Tærte med røget laks og broccoli / Broccolisalat med æbler og rosiner

Sprøde broccoli deller med ost og sesamfrø Sprøde broccoli deller med ost og sesamfrø

Broccolideller med ost og sesam (ca 12 stk)

  • 300 g broccoli
  • 1/2 stort løg
  • 1 stor håndfuld groftrevet parmesan (eller lignende ost)
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 2 store spsk hvedemel
  • 1 lille tsk stødt spidskommen
  • et drys chiliflager
  • salt 
  • 1 spsk smør + 1 spsk olie til stegning
  • sesamfrø

 

Så nemt er det: Start med at rive broccoli og løg groft på et rivejern eller blend det til fint smuldr i en minihakker/food processor. Kom det i en skål sammen med resterne af ingredienserne på nær smør, olie og sesamfrø. Tilsæt en spsk mel mere, hvis du synes, at farsen er for tynd. Rør farsen godt sammen og lad det stå i 5 minutters tid.

Smelt smør og olie på en stor middel-høj varm pande. Form farsen til deller med en ske og steg dem et par minutter på hver side, til de er sprøde og gyldne – husk at drysse dem med sesamfrø. Skru ned til lav varme og giv dem et par minutter mere på hver side, så de bliver gennemstegte.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

6 kommentarer

  • Wanda

    Smagte ret godt, men var alt for fugtige. Måtte komme mere mel i og til sidst måtte jeg lave klatkager ud af dem. Smagen var fantastisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Wanda. Jeg er glad for, at du kunne lide smagen.
      Det undrer mig dog lidt med konsistensen, for jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, og mine blev helt fine og præcis som på billedet. De bliver ikke totalt runde som frikadeller, men mere en kombination mellem frikadelle og klatkage-form (som på billedet).
      Kan du have brugt for meget væske?
      Ellers kan man altid selv tilsætte en spsk mel mere, hvis man synes, at farsen er lidt for tynd 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wanda

      🙂 Tjaaa jeg har da ikke mistet mopdet og prøver igen en dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Det er dejligt at høre! Håber det fungerer denne gang 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotta

    Så godt! Dem vil jeg lave mange gange fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan: Sommermad