En dag i mad #4

Morgenmadsmuffins med æble, mysli og kanel

Morgenmadsmuffins med æble, mysli og kanelI onsdags fik jeg sommerferie, og jeg glæder mig simpelthen så meget til at nyde de næste 2 måneder og bruge dem på alt det, der ikke kan nås i hverdagen. Til at være sammen med familie og venner, nyde min yndlingsby København og alt hvad den indebærer og til at eksperimentere en masse i køkkenet med sommermad. Jeg er allerede gået i gang, så I kan godt glæde jer! De sidste uger op til semesterafslutningen, mødte vi ofte ret tidligt på studiet. Og når jeg skal så tidligt op, er sulten ikke rigtig med mig fra morgenstunden. Derfor ville jeg gerne lave noget, jeg kunne fryse ned og tage med op på skolen, til når sulten meldte sig.

Jeg har før lavet morgenmadsmuffins med banan og mysli (de kan findes lige her), og jeg tænkte, at jeg snart måtte i gang med en ny version. De her er derfor med mysli, saftige æbletern og kanel. Jeg vil anbefale at bruge en mysli med tørrede frugter og nødder, da det passer rigtig godt i muffins’ne. Jeg har derudover blandt andet tilføjet lidt fuldkornsmel, æg og en smule honning for sødme. Du kan dog fylde dem med nærmest hvad som helst. Jeg overvejer også en gulerodskage-version. De er super sunde, frysevenlige, nemme at lave og tage med på farten og smager lidt som at spise æblekage-muffins til morgenmad – på den helt sunde måde. Og så er de også gode som eftermiddagssnack eller sund dessert 😀

Andre lækre morgenmadsopskrifter: Gulerodskage-pandekager / Chunky banan granola / bagt grød med bær, kokos og nøddeknas / Koldhævede boller – nemme og æltefrie

Morgenmadsmuffins med æble, mysli og kanel Morgenmadsmuffins med æble, mysli og kanel

Morgenmadsmuffins med mysli, æble og kanel (8 stk)

  • 2 dl mysli – gerne med masser af nødder og tørrede frugter i
  • 1 dl sigtet speltmel (eller lignende fuldkornsmel)
  • 2 store æg
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 stor tsk honning
  • 1 spsk smeltet kokosolie
  • 1 stort æble
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 nip salt

 

Så nemt er det: Start med at skære æblet i små tern og rør så alle ingredienserne sammen. Kom dem i små muffinsforme. Hvis du ikke bruger silikone, kan du med fordel smøre dine forme med en lille smule kokosolie. Bag dem ved 180 grader varmluft i cirka 20 minutter.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dag i mad #4