Madplan: SU-venlig og billig(ere) mad

Grov tærte med soya-ingefær kylling, broccoli og feta

Tærte med kylling, broccoli og fetaJeg har lavet en del tærter på det sidste (ja jeg er muligvis Danmarks måske største tærte-fan 😛 ) og har eksperimenteret en del med nye versioner. Og jeg glæder mig til at dele dem alle med jer! Jeg er simpelthen så vild med dem – altså tærter generelt, fordi de kan fyldes med lige præcis det, du har i køleskabet eller har aller mest lyst til. Og så er det faktisk slet ikke så besværligt at lave en tærtedej, som man kunne tro. Jeg laver ofte en sundere, grov version uden smør, men med en smule olie og yoghurt i stedet. Det giver en grovere, sprødere og mindre fed tærtebund.

Den første i rækken af tærter er denne version, som jeg lavede med min roomie for en uges tid siden. Vi havde et par kyllingebryster og en broccoli, der snart skulle bruges. Kyllingen er skåret i tern og stegt med ingefær og soya, og så er det fyldt på den grove tærtebund med dampede broccolibuketter og smuldret feta. Perfekt med en grøn salat, på madpakken dagen efter og så er den også fryservenlig.

Læs også: Broccolisalat med rosiner og æbler / Tærte med laks, spinat og hytteost / Broccoli-couscous med søde kartofler, æbler og tahindressing

Tærte med kylling, broccoli og fetaTærte med kylling, broccoli og feta

Tærte med soya-ingefær kylling, broccoli og feta

  • Dej: 100 g fuldkornsmel
  • 100 g hvedemel
  • 1 lille håndfuld havregryn
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 stor spsk græsk yoghurt/creme fraiche
  • Fyld: 1 broccoli
  • 2 kyllingebryster
  • 2-3 cm ingefær
  • 1 stor spsk soya
  • 3 æg
  • 1,5 dl græsk yoghurt/creme fraiche
  • 1 dl mælk
  • 100 g feta
  • salt og peber

 

Så nemt er det: Start med at lave tærtedejen ved at røre alle ingredienserne sammen med et nip salt. Tilføj et par spsk vand også, til dejen hænger sammen. Smør en stor tærteform eller en 22 x 22 cm ildfast form med en smule olie. Brug dine hænder til at presse tærtedejen ud i formen og lidt op ad kanterne. Dejen er ret rustik, så du skal bruge fingrene lidt. Forbag tærtebunden ved 180 grader i cirka 10 minutter.

Skær imens broccoli ud i mundrette buketter og kog dem i saltet vand i 3-4 minutter. Hæld vandet fra. Skær kyllingen i mundrette tern og hak ingefær fint. Svits begge dele på en pande ved middel-høj varme i en spsk olie, til kyllingen er brunet af på alle sider. Det tager et par minutter. Tilsæt soya og tag panden af varmen.

Pisk æg, mælk, yoghurt og et pænt drys salt og peber sammen i en skål. Fordel broccoli og kylling på den forbagte tærtebund. Smuldr feta på toppen og hæld æggeblandingen over. Bag tærten ved 180 grader varmluft i 30-35 minutter, til æggemassen har sat sig.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan: SU-venlig og billig(ere) mad