Grov pastasalat med chilibagt græskar, sprødstegt grønkål og feta

Bagt svampe bygotto med sprød parmaskinke, spinat og valnødder

Bagt svampe bygotto// Sponsoreret af Lidl //

Risotto, bygotto, speltotto – vi har nok alle smagt eller lavet mindst én af disse retter før. Hvis du ikke på forhånd kender bygotto, så er det som en risotto lavet på perlebyg og har derfor mere bid og mæthed. Det smager sindssygt godt og er faktisk ikke særlig svært at lave. Det kræver bare, at vi hele tiden er over gryden, tilsætter fond og rører i grøden. Men har du nogensinde prøvet at bage det i en ovn? Jeg har kastet mig ud i dette eksperiment og bagt en bygotto i ovnen. Her kan den nemlig (næsten) passe sig selv, hvilket gør hele processen en smule nemmere.

Som jeg fortalte i sidste uge, da jeg delte opskriften på lakseroulade med spinat, har jeg indgået et samarbejde med Lidl. I disse uger lancerer Lidl nemlig en helt ny Deluxe-produktserie med 140 særligt udvalgte produkter. Her sætter de fokus på, at vi skal kunne forkæle os selv med ekstraordinære kvalitetsprodukter, der ikke behøver at være ensbetydende med en høj pris. Det er produkter som fisk, lækre italienske skinker, ost, chokolade, desserter og kaffe, der alle kan være en hjælp her i påskedagene. Jeg vil prøve at vise jer, hvad de eksempelvis kan bruges til.

Bagt svampe bygotto Bagt svampe bygotto

I samarbejdet med Lidl kommer jeg i løbet af disse uger til at lave 4 opskrifter med deres Deluxe-produkter. Sidste uge var det som sagt en lakseroulade til påskefrokostbordet, og i denne uge har jeg sat fokus på nem hverdagsmad til hygge med familie eller veninderne. Perfekt til de koldere dage – en rigtig comfort food ret. Jeg har fra Deluxe-serien brugt den lækreste italienske parmaskinke, en tyk balsamico, klar-til-brug porcini svampe og en cremet, nøddelækker valnøddeost.

Du skal egentlig ikke gøre andet end at riste et par ingredienser af på en pande og komme det i et fad med frisk spinat og fond. Undervejs skal du røre i det en enkelt gang og tilsætte fond, og til sidst skal du røre ost, sprød parmaskinke og ristede valnødder i. Selvom bygottoen bages i ovnen, bliver den stadig cremet og fyldt med bid og smag fra svampene, det salte fra parmaskinken, saftige fra spinaten og det ristede, nøddeagtige og sprøde fra valnødderne. Lækreste kombi hvis du spørger mig! Server fx bygottoen med en frisk salat og gerne med et glas vin til for ekstra luksus.

Tip:

  • Er du ikke til valnødder, så brug hasselnødder i stedet.
  • Du kan sagtens tilsætte mere spinat, hvis du har lyst til det. Det samme gælder faktisk osten.
  • Hvis du ikke har parmaskinke, kan serranoskinke, chorizo eller lignende former for skinke/pølser sagtens bruges i stedet.
  • Bygottoen er selvfølgelig bedst direkte fra ovnen, men den smager nu også rigtig godt dagen efter.

 

Hvis du vil følge med i nye kampagner og tilbud fra Lidl, kan du finde dem på deres Facebook-side lige her.

Bagt svampe bygotto

Bagt svampe bygotto med parmaskinke, spinat og valnødder (4 personer)

  • 1 løg
  • 1 pakke Deluxe porcini cubes (300 g svampe), optøede
  • 1 stor spsk Deluxe balsamico
  • olivenolie
  • 4 dl perlebyg
  • 1,1 liter kogende vand rørt med 1 hønsebouillonterning
  • 2 store håndfuld frisk spinat
  • 100 g Deluxe prociutto/parmaskinke
  • 75 g Deluxe valnøddeost (alternativt 2 store spsk philadelphia)
  • 1 håndfuld valnødder
  • citronsaft og peber

 

Så nemt er det: Start med at hakke løg fint og stege det et par minutter i en spsk olie på en middel-høj varm pande. Tilsæt de optøede svampe og steg et par minutter mere, til væsken fordamper. Rør balsamico og friskkværnet peber i. Skyl perlebyg og kom dem i gryden. Rist det hele i 1 minuts tid.

Skyl spinat og placer det nederst i et ovnfast fad. Kom perlebyg-blandingen ovenpå og hæld 7 dl af det varme bouillonvand over. Dæk fadet med staniol og kom det i ovnen ved 180 grader varmluft – det skal have cirka 45 minutter.

Efter cirka 30 minutter, skal du røre i bygottoen og tilsætte det sidste bouillonvand. Rist herefter valnødder og parmaskinke på en bageplade med bagepapir i ovnen samtidigt – det skal have 10 minutter. Hak valnødder og den sprøde parmaskinke groft. Skær valnøddeosten i små tern.

Når bygottoen har fået 45 minutter i ovnen, skal du vende ost, valnødder, parmaskinke og et pænt skvis citronsaft i. Giv det 5 minutter mere i ovnen uden staniol, vend det hurtigt rundt og server.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

4 kommentarer

  • Hej Anna – jeg lavede denne ret i sidste uge. Jeg byttede lidt ingredienser ud så det passede med hvad jeg havde i skabene, men det var nemt og multi-lækkert. Tak for dejlig inspiration 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Ih hvor er det dejligt at høre Marie!
      Tak for din søde kommentar 🙂
      Kh Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Anna, det lyder virkelig lækkert!
    Tænker vi prøver at lave det i aften, men er almindelige champignoner også godt? (Hvis man ikke lige er i nærheden af en Lidl) 😅
    Derudover tænker jeg jeg vil prøve at lave den i en romertopf

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Sofie. Tusind tak!
      Ja du kan sagtens bruge almindelige champignoner – de skal muligvis have et par minutter mere på panden, til de frigiver væske og fordamper igen. Lyder spændende med romertopf!
      Meld meget gerne tilbage, hvordan det fungerer.
      Jeg håber, at I kan lide den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grov pastasalat med chilibagt græskar, sprødstegt grønkål og feta