Vegetarbøffer med rødbede og feta

Peanutkage med kikærter og mørk chokolade

Peanutkage med kikærter og chokoladeKikærter? Ah hva? I en kage? Ja du har læst helt rigtigt, og nogle af jer ser sikkert præcis sådan ud i hovedet, som min søster gjorde, da jeg fortalte hende om kagen den anden dag. Inspirationen til at komme kikærter i en kage, har jeg fået hos Stinna, og jeg har før lavet en brownie med sorte bønner, så jeg vidste, at det fungerede super godt med bønner i en kage. Og så har jeg en roomie, der er klar på eksperimenter og elsker kikærter lige så meget som jeg, så selvfølgelig måtte vi kaste os ud i det sidste weekend.

Som I måske også ved, så har jeg udover kikærter også en ret stor kærlighed til peanutbutter. Så meget at det nok ville være en af de 5 ting, jeg ville tage det med på en øde ø. Haha. Er der nogle af jer, der har det på samme måde? 😛 Derfor skulle peanutbutter selvfølgelig også i kagen sammen med citronskal, store stykker mørk chokolade og saltede peanuts på toppen, som jo bestemt heller ikke er dårligt. Kikærterne kan altså ikke rigtig smages men giver en super god svampet konsistens og mæthed til kagen. Peanutkagen er derudover også glutenfri og kan sagtens fyldes med nødder og skæres ud i mindre bidder som snack.

Læs mere: Svampet glutenfri brownie med bønner / Peanutbutter cookies med 2 x chokolade

Peanutkage med kikærter og chokolade Peanutkage med kikærter og chokolade

Peanutkage med kikærter og mørk chokolade (ca 6-8 stykker)

  • 100 g havregryn
  • 250 g kogte kikærter (kog dem selv eller brug 1 dåse, drænet)
  • 1 stor spsk kokosolie/smør
  • 1 stor moden banan
  • 2 spsk agavesirup (honning eller lignende)
  • 1 æg
  • 1/2 tsk salt
  • 1,5 dl mælk
  • 1 lille tsk bagepulver
  • skal fra 1 øko citron
  • 1 stor spsk peanutbutter, crunchy
  • 65 + 25 g mørk chokolade
  • 1 lille tsk kokosolie/smør
  • saltede peanuts til toppen

 

Så nemt er det: Start med at blende havregryn til mel (jeg brugte en stor minihakker). Smelt 1 stor spsk smør/kokosolie i en gryde og kom det i blender/minihakkeren sammen med kikærter, banan, agavesirup, æg, mælk, salt, fintrevet citronskal og bagepulver og blend til en cremet konsistens. Hak 65 g chokolade groft og vend det i dejen sammen med peanutbutter.

Kom dejen i en lille form (ca 18 x 18 cm) foret med bagepapir og bag kagen ved 175 grader varmluft i cirka 35-40 minutter. Lad kagen køle helt af, smelt de sidste 25 g chokolade med kokosolie/smør over vandbad og dryp over den kolde kage. Drys med grofthakkede peanuts og opbevar gerne på køl – det gør kun kagen bedre, hvis du spørger mig.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

10 kommentarer

  • Hvor ser den bare god ud! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Tak Stinna! Har ikke kunne få ideen om kikærter i kage ud af hovedet, siden jeg så din 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Den ser superlækker ud og skal prøves – men det ville være rart, hvis du ville skrive mål på de bageforme, du bruger….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Tak Birgitte!
      Ja selvfølgelig – den er cirka 18 x 18/20 x 20 cm 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Det er vist et must-try! Jeg har nemlig også et meget kærligt forhold til både peanutbutter og kikærter. Dog ikke tidligere i kombination, men det må da afprøves en dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg er stor fan af både kikærter og peanutbutter, men er ikke så glad for banan, tror du det kan udelades eller erstattes af noget andet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Line.
      Jeg vil allerførst sige, at du slet ikke kan smage bananen – den fungerer som sødemiddel.
      Og ja, du kan formentlig sagtens erstatte det med fx æblemos (i dette tilfælde ville jeg dog tilføje 1-2 ekstra spsk honning) eller nogle friske, bløde dadler 🙂
      Skriv endelig hvis du kaster dig ud i det!
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maiken

    Hej Anna,
    Kagen står i ovnen. Det er søndag og lige siden jeg læste din opskrift, har jeg fantaseret om at bage den. Nu er jeg vildt spændt på at smage den og har allerede inviteret to veninder til eftermiddagskaffe 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Ej hvor spændende. Det lyder enormt hyggeligt!
      Jeg håber, at I kan lide kagen og får en dejlig søndag eftermiddag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetarbøffer med rødbede og feta