Grønkålssalat med chilibagt græskar, appelsin og dadler

Saltede tahin karamel bidder med mørk chokolade

Tahin karamel bidderNår man allerede har lavet en opskrift 2 gange (over næsten pinligt lidt tid) og allerede drømmer om at lave det igen, så må det være en succes. Inspirationen kommer herfra og herfra, og jeg lavede den sidst til en julefrokost sidste weekend, hvor flere øjeblikkeligt ønskede opskriften. Første gang jeg lavede dem, fik alle, der kom forbi min lejlighed, stukket en bid i hånden med ordene: ‘du skal lige smage noget, jeg har lavet – hvad synes du?‘. Tilbagemeldingerne var heldigvis kun ret gode, og derfor har jeg også glædet mig til at dele opskriften med jer i dag!

Disse bidder består af 3 lag: en bund lavet hovedsageligt at ristede hasselnødder, kokos og tørrede figner. Ovenpå er der en seriøst lækker og nærmest chewy tahin karamel lavede på tahin (selvfølgelig), agavesirup og kokosolie. På toppen er der et sprødt lag af mørk chokolade og flagesalt drysset ovenpå. Det er svært at beskrive, hvor godt de smager. Jeg er i hvert fald ovenud begejstret (som du nok allerede har fundet ud af 😉 ), og så er de endda faktisk i den sundere kategori – ikke kaloriemæssigt, men de er fyldt med gode sager som kokosolie og masser af nødder, og så er de uden raffineret sukker. De skal opbevares i fryseren, og du kan derfor til enhver tid skære dig en bid, når lækkersulten melder sig. Perfekt til en kop the eller kaffe, som dessert, eftermiddagssnack eller sundere julekonfekt.

Læs også: Luksus mysli snack med tahin og chokolade / Dadel-peanutbutter bidder med chokolade / Sunde snickers bidder

Tahin karamel bidder Tahin karamel bidder

Saltede tahin karamel bidder med mørk chokolade (cirka 20 store bidder)

  • Bund: 100 g hasselnødder
  • 35 g kokosmel
  • 4-5 tørrede figner (de store)
  • 1 spsk tahin
  • Fyld: 1 dl tahin
  • 2/3 dl agavesirup
  • 1/3 dl flydende kokosolie
  • 1 lille tsk havsalt
  • Top: 80 g mørk chokolade
  • 1 spsk kokosolie
  • havsalt

 

Så nemt er det: Start med at riste hasselnødderne i ovnen ved 180 grader i 5-8 minutter. Lad dem afkøle lidt og nulr så skallen af med fingrene. Overhæld samtidigt fignerne med kogende vand og lad dem bløde op i 10 minutter. Dup dem tørre med køkkenrulle. Blend hasselnødder groft i en lille blender/minihakker og blend derefter figner, kokosmel og tahin i, til det samler sig til en grov masse. Pres den ned i en lille form foret med bagepapir. Sæt på frys.

Lav fyldet ved at blende tahin, flydende kokosolie, agavesirup og salt sammen, til det samler sig og bliver karamelagtigt. Fordel det over bunden og sæt på frys igen i 1 time. Smelt herefter den mørke chokolade sammen med kokosolie over vandbad og hæld det over tahinkaramellen. Drys med lidt flagesalt på toppen og sæt på frys igen. Opbevar den i fryseren – herfra kan du nemlig sagtens tage den op og skære nogle bidder, når lysten melder sig.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

11 kommentarer

  • Mums! De ser lækre ud. Den opskrift må jeg huske, for den vil jeg klart prøve en dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Tak, de er SÅ gode Katrine!
      Det må du virkelig kaste dig ud i – de er oven i købet slet ikke svære at lave 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenny

    Hvilken type tahin bruger du? Den fra grønthandleren, eller den mere faste

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Jenny.
      Jeg bruger den fra Urtekram, da jeg er vild med dens intense sesamsmag, men jeg er ret sikker på, at du også kan bruge en fra grønthandleren 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jenny

      Tak
      Jeg har urtekrams

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie

    Hej Anna

    Har lige lavet disse Tahin karamel bidder og jeg glæder mig til at smage. De små smagsprøver undervejs ved tilblivelsen har overrasket positivt. Hvordan lige med den fryser? Skal jeg bare lade dem være i fryseren til jeg ønsker at servere dem? Har du et bud på “optøningstiden”? I øvrigt tak for mange lækre opskrifter – de vækker lykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Rie.
      Hvor er det mega dejligt at høre! Jeg plejer at opbevare dem i fryseren, hvor du sagtens kan spise dem direkte eller lade dem tø op i maks 30 minutter.
      Jeg håber, at du kan lide dem 😉
      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rie

      Hej Anna
      De smagte bare så fantastiske og jeg har måtte lave en ny portion allerede 🙂 Skal dog siges at første portion blev delt med et fødselsdagsselskab 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hvor er det godt at høre Rie!
      Jeg er også virkelig vild med dem og måtte gøre det samme. Og man kan vel godt sige, at de er i den sundere ende ik? Så er det næsten i orden 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marleen

    Hi Anna! I tried to translate your recipe in English and I think I understand most of it. Just to be sure: you put it in the freezer, not in the fridge? 🙂 thanks for the recipe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hi Marleen.
      Yes that’s right – in the freezer!
      Good to know that the translation is good 😉
      Hope you like it!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grønkålssalat med chilibagt græskar, appelsin og dadler