Skal du shoppe til Black Friday? Få mine tips og rabatter her

Rødbedesmoothie bowl med ingefær og lakrids

RødbedesmoothieSjældent har jeg fået sådan en pæn portion morgenmad. Det gør altså bare dagen lidt bedre, når den starter så farverig, frisk og sund som her, hvis du spørger mig. En rigtig god måde at skyde dagen igang. Ideen opstod egentlig da jeg havde nogle rødbeder tilbage i mit køleskab, som snart skulle bruges. Jeg havde faktisk så mange på et tidspunkt, at jeg spise rødebedebøffer (opskrift kommer snart!) med ovnbagte rødbeder til aftensmad. Haha, kender I det? Jeg er sådan en, der gerne vil mindske madspild og spises alt i mit køleskab, så spises skulle de jo. Selvom rødbeder nu smager rigtigt godt, så er jeg “heldigvis” ved at være til bunds i min kæmpe pose nu. Indtil jeg køber endnu en pose, for de er nu billige og kan bruges til alt 😛

Tilbage til smoothien så tænkte jeg, at rødbede da også måtte kunne kommes i der. Den består derfor af, ja rødbede, men også frossen banan og jordbær, og så får den en pift fra ingefær og lakrids. Rødbeden kan godt smages, men jeg synes, at lakridsen og ingefæren overdøver den lidt jordede smag, som rødbede nogle gange godt kan have. Det er en fin måde at skjule lidt grønt i morgenmaden, og så fik smoothien en ret cremet, nærmest luftig konsistens og en smule knas fra ingefær og rødbede. Overraskende på den gode måde og bestemt ikke sidste gang, jeg får det til morgenmad. Gerne med peanutbutter, dadler, hampefrø og frysetørrede hindbær på toppen som her. Du kan dog sagtens toppe med dine yndlingstoppings.

Læs også: Kyllingefrikadeller med rødbede og hytteost / Rødbedesalat med æble, persille og pinjekerner / Lækre rødbedeboller
 Rødbedesmoothie

Rødbedesmoothie bowl med ingefær og lakrids (til 1-2 personer)

  • 1 mellemstor rødbede
  • 1/2 frossen, moden banan
  • 1 håndfuld frosne jordbær
  • 1-2 cm frisk ingefær, skrællet
  • 1 tsk lakridspulver, gerne granulat
  • 1-2 dl væske, fx blanding af mælk og vand
  • et skvis citronsaft
  • evt 1 tsk honning
  • toppings

 

Så nemt er det: Start med at skrælle rødbeden og skære den i små tern. Hak ingefær meget fint og blend alle ingredienser sammen i en blender eller minihakker, til konsistensen er ensartet og cremet (eller som du vil have den). Den skal blendes lidt ekstra, så der ikke er store stykker af rødbede og ingefær i. Kom væske i efter ønsket konsistens og evt honning for sødme.

Kom rødbedesmoothie op i en skål (eller et glas hvis du hellere bare vil drikke den) og top med dine yndlingstoppings. Jeg toppede med dadler, hampefrø, frysetørrede hindbær og en stor tsk crunchy peanutbutter.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal du shoppe til Black Friday? Få mine tips og rabatter her