Ærtepesto pasta med langtidsbagte tomater

Leverpostejsminder, luksus madder og video-produktion

// Indlægget er sponsoreret //

lever
For en måneds tid siden var jeg og en god håndfuld andre søde madbloggere blevet inviteret til en dag i køkkenet med Tulip i forbindelse med, at de lancherer nogle nye delikatesse produkter i deres premium serie af leverpostej (eller leverståhej som jeg plejer at kalde det) med særligt fokus på produkternes kvalitet og ingredienser. Tulip ville gerne med hjælp fra os bloggere og en professionel kok vise, at leverpostej ikke behøver at være en kedelig rugbrødsmad, men at den sagtens kan peppes op og gøres lækker på en ny og nem måde. De 3 nye varianter er Krydderpostej, Flødepostej og Lun & lækker, og jeg fik sidstnævnte med fokus på enkel og mættende aftensmad, og det skulle alt sammen filmes til en kampagnevideo for Tulip.

Leverpostej husker jeg som en klapsammen rugbrødsmad, jeg ofte fik med i folkeskolen men også lun leverpostej med bacon og svampe som ekstra luksus til rugbrødsmadderne i weekenden. Jeg mindes også min bedstefar, der altid spiste rugbrød, et tykt lag leverpostej og remoulade på toppen – den variant har jeg nu aldrig helt forstået… 😉

img_1066_zpskfzeikc4 img_1068_zpsujzf9ybp img_1074_zpsaw7xgtft img_1078_zpsukneeqln img_1080_zpsbrqvqjiv
Alle os bloggere mødtes i et køkken i København, hver især med vores ide til en ny og inspirende måde at bruge leverpostej på. En super hyggelig eftermiddag (se bare gruppebilledet her)! Jeg fik som sagt Lun & Lækker at arbejde med, og det er heldigvis også min favorit – lun leverpostej går man bare aldrig galt i byen med, hvis du spørger mig. Det har næsten altid været det, jeg har valgt først, når jeg skulle have en rugbrødsmad med på madpakken eller skulle vælge noget til jule- eller påskefrokostbordet. Jeg har dog aldrig rigtig været fan af syltede rødbeder, men stegte svampe og bacon er et must, især på lun leverpostej.

Leverpostej har derfor været noget, jeg er vokset op med, og det er faktisk også næsten altid en god rugbrødsmad med leverpostej, jeg savner, når jeg er ude at rejse. Kender I det? 😉 Jeg er også netop flyttet hjemmefra, og her kunne jeg sagtens forestille mig, at flere aftens(leverpostejs)mader kunne blive en del af min madplan – gerne som min kreation med syrlige syltede rødløg, sprøde og salte rødbedechips og frisk persille for enkel, men ekstra luksus.

img_1121_zpsqtopymcg img_1102_zpsemopeqnw
Kokken og de andre bloggere toppede fx deres leverpostej med æbler, stegte kantareller og lynsyltede sennepsagurker (SÅ godt altså!), friteret persille og de mere kendte som bacon, svampe og syltede rødbeder eller kom det i en ristet rugbrødssandwich. Det viste mig, at vi burde være lidt mere kreative med vores leverpostejsmadder, fx hvis det angår leverpostej til aftensmad. Især fordi det tog ingen tid at lave nogle lynsyltede sennepsagurker eller stege kantareller på en pande, og så gjorde det oven i købet leverpostejsmaden endnu mere lækker og ret luksus agtig.

Alt dette er der blevet lavet en fin kampagnevideo om, som du kan se herunder. Det var forresten ret sjovt at prøve (og se sig selv på video). Opskriften på min leverpostejsmad med toppings kommer i et andet indlæg om ikke så længe 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ærtepesto pasta med langtidsbagte tomater