Mørk rocky road med dumle og ristede mandler

Cremet blomkålssuppe med æble og ristede græskarkerner

img_1355_zpsavckpfqxDa jeg for en måneds tid siden i dette indlæg spurgte jer læsere, hvilke opskrifter I gerne ville se flere af, var der mange af jer, der ønskede suppeopskrifter. Da jeg så i sidste uge delte de grove scones med cheddar, timian og karamelliserede rødløg med jer, tænkte jeg, at det derfor ville være på sin plads også at lave en varme suppeopskrift, som de kunne serveres til – helt perfekt til denne koldere og mørkere efterårstid.

Jeg har efterhånden en god håndfuld suppeopskrifter på bloggen, men jeg har altid haft lyst til at lave en blomkålssuppe også. Jeg har tilføjet lidt kartofler for mæthed og mere cremet konsistens og en smule revet muskatnød, der giver en rigtig dejlig mild krydring. Jeg har også vendt små, rå blomkålsbuketter i suppen i de sidste par minutter, hvilket giver den lidt bid og knas. På toppen er der frisk persille, syrligt søde tern af æble fra haven og ristede græskarkerner, men du kan nu sagtens toppe med det, du har lyst til. Jeg overvejede ristede hasselnødder og bacon, som jeg er helt sikker på også ville passe super godt til.

Læs også: Cremet tomatsuppe / thaisuppe med kylling / fransk løgsuppe / spicy græskarsuppe / kartoffel-jordskokkesuppe

img_1354_zpsfp0zyysu

Cremet blomkålssuppe med æble og ristede græskarkerner (til 4 personer)

  • 1 løg
  • 1 spsk smør
  • 1 blomkålshoved
  • 2 store kartofler
  • 8 dl bouillon (fx kogende vand rørt med 2 bouillonterninger, grøntsag/kylling/blanding)
  • 1 dl piskefløde
  • ca 1/2 tsk friskrevet muskatnød
  • citronsaft, peber
  • topping: æbletern, ristede græskarkerner og evt frisk persille


Så nemt er det: 
Start med at skrælle kartofler og skære dem i små tern. Pil og hak løg. Smelt smør ved middelvarme i en gryde og steg løg et par minutter, til de bliver bløde. Tilsæt kartofler og bouillon, kom låg på gryden og lad det simre i 10 minutters tid. Fjern imens de grønne blade fra blomkålet, skær det i små buketter, kom 3/4 op i gryden og lad det simre videre under låg i cirka 15 minutter, til blomkål og kartofler er møre.

Tag gryden af varmen og blend forsigtigt det hele med en stavblender, til du har en lind suppe. Sæt gryden tilbage på varmen, varm langsomt op og tilsæt piskefløde, friskrevet muskatnød, lidt citronsaft og friskkværnet peber og smag til. Tilsæt resten af blomkålsbuketterne og varm suppen igennem et par minutter. Server suppen med æbletern, ristede græskarkerner og frisk persille, evt også brød eller scones som jeg har linket til længere oppe.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

  • Den lyder godt nok lækker, og skal da helt sikkert prøves 🙂 Tak for god inspiration

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Selv tak!
      Jeg håber, at du kan lide suppen – jeg kunne i hvert fald godt spise en portion lige nu 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mørk rocky road med dumle og ristede mandler