En god hjemmebrygget kop kaffe + rabatkode

Æbletærte med mazarin og nøddekaramel

img_1372_zpslfza2yehEfterår er lig med mad og bagning med æbler, og det er nærmest ikke det samme uden, hvis du spørger mig. Der er allerede en del opskrifter med æbler på bloggen, og du kan finde dem alle lige her. Jeg opdagede dog, at der ingen opskrift på æbletærte er, og det går jo ikke. Min æbletærte er inspireret af Mette Blomsterberg, og det er bestemt en af de bedste, jeg har smagt, og så bliver den simpelthen så flot og lækker med de forskellige lag.

Æbletærten består af en sprød, høj tærtebund og er fyldt med masser af æbler fra træet i haven vendt med masser stødt kanel. Ovenpå er der smurt en mazarin, der smelter lidt ned over æblerne, når den bages i ovnen. Til sidst er æbletærten toppet med en karamel med grofthakkede mandler, der giver en god sprød top, og det er alt i alt en god kombination af sprødt, saftigt, sødt og let syrligt. Nedenunder kan du se step for step billeder med de forskellige lag. Æbletærten kan både serveres lun og kold og kan anbefales med en klat creme fraiche eller bare som den er.

Læs også: Æblekage med mander / Koldhævede æbleboller / Panna cotta med æble og karamel / Æblesalat med feta og hasselnødder

img_1360_zpsjlbnony2 img_1361_zpszbilsvpj img_1362_zpsyxabih74 img_1363_zpsbi0k5h6e img_1365_zpszg8dlbeq img_1384_zpsyvydax3y

Æbletærte med mazarin og nøddekaramel (til 8-10 personer)

  • Dej: 300 g hvedemel
  • 1 spsk flormelis
  • 75 g blødt smør
  • ca. 1 dl sødmælk
  • Fyld: 3 mellemstore æbler
  • 1 stor spsk stødt kanel
  • 115 g marcipan
  • 55 g sukker
  • 55 g blødt smør
  • 1 stort æg
  • Karamel: 60 g mandler
  • 50 g sukker
  • 35 g smør
  • 1/3 dl fløde

 

Så nemt er det: Start med at lave dejen ved at røre mel, flormelis og et knps salt sammen og smuldre det bløde smør i med fingrene. Tilsæt mælken lidt ad gangen og saml det til en ensartet dej. Kom dejen i en plastikpose og på køl i en times tid.

Skræl æblerne, halver dem, skær kernehuset væk og resten af æblet i tynde skiver. Vend dem med stødt kanel og stil dem til side. Tag en anden skål og lav mazarin-fyld ved at massere sukker ind i marcipan med fingrene og pisk derefter det bløde smør i med en elpisker. Pisk til sidst ægget i, til du har en tynd mazarinmasse.

Smør eller spray en springform-ring (brug ikke bunden) og stil den på en bageplade med bagepapir. Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud (evt. mellem 2 stykker bagepapir), til den er stor nok til en springform på ca 20 cm i diameter. Løft dejen over i springform-ringen og dæk sider og bund med dejen – sørg for at presse dejen godt ned i kanterne og op ad siderne. Fordel kanel-æblerne i bunden og smør mazarinmassen ovenpå. Bag kagen ved 175 grader i cirka 40 minutter.

De sidste 5 minutter af bagetiden skal karamellen sættes over. Kom sukker, smør og fløde i en gryde og kog det til en let gylden, flydende karamel ved middelvarme (det tager cirka 10 minutter). Hak mandlerne groft og vend dem i karamellen. Når tærten kommer ud af ovnen, skal den afkøle i 15 minutter – fordel derefter karamellen på toppen og bag tærten videre ved 185 grader i 10 minutter, til den er gylden ovenpå.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

6 kommentarer

  • Det ser rigtig godt ud, god kombi og flot med lagene i æbletærten 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Tusind tak Maria! Jeg blev faktisk også selv ret overrasket over, hvor god den blev 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Vil du anbefale at servere den lun eller kold? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Amanda 🙂
      Altså det kommer nok an på, hvad du er mest til…
      Jeg ville dog mest anbefale at spise den lun, gerne med en klat creme fraiche eller lignende til.
      Men den smager altså også rigtig godt kold 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Hej kan ÆBLETÆRTE MED MAZARIN OG NØDDEKARAMEL eventuel fryses før eller efter den bages?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Betina.
      Jeg vil klart anbefale dig at spise den friskbagt – der er bunden og toppen stadig sprød.
      Den kan dog sagtens holde sig nogle dage i køleskabet, men jeg ville ikke fryse den.
      Håber du kan bruge mit svar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En god hjemmebrygget kop kaffe + rabatkode