Ovnbagte samosa med søde kartofler og ærter

Grov tærte med porrer, skinke og ost

Grov tærte med porrer, skinke og ost photo IMG_0695_zps0cxtuthk.jpgJeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Jeg ELSKER tærter! Det er perfekt tøm køleskabet mad, der kan varieres i tusinder, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at lave rigtig mange, når jeg flytter hjemmefra om ikke så længe. Du så måske, at jeg lagde denne op på Instagram den anden dag? Her lovede jeg nemlig også, at den nok skulle komme på bloggen, og her er den så. Jeg har rimelig travlt i øjeblikket, og det har min mor (der oftest laver mad herhjemme) også, så i onsdags hjalp vi hinanden og lavede denne tærte sammen. Og så var der rester til min frokost i går – jeg klager ikke!

Hvis du har set nogle af de andre tærteopskrifter her på bloggen, så ved du også, at jeg ikke er så vild med en hvid bund lavet kun med smør. Derfor har jeg lavet min egen tærtebundsopskrift med grovmel, havregryn, en smule smør og yoghurt. Den er lidt sværere at få ud i formen, men jeg er vild med det ekstra bid og mæthed (på den ikke fedtede måde), den giver bunden. Jeg har denne gang fyldt tærten med porrer, skinke og toppet med 2 slags revet ost. Vi havde 2 oste-enderester i køleskabet, som jeg rev groft på et rivejern, og jeg ved ikke, hvorfor det ser ud som om, at jeg har kommet tomat på toppen på det nederste billeder. Bare lige til info: ingen tomat eller andet rødt – det må være lyset 😛 Hvis du er på udkig efter flere tærteopskrifter, så kan du finde dem lige her.

 photo IMG_0709_zpswwernsm6.jpg

Grov tærte med porrer, skinke og ost 

  • Grov tærtedej (se nem opskrift og fremgangsmåde her)
  • 2 store porrer
  • 150 g kogt skinke (jeg bruger italienske skiver)
  • 4 æg
  • 4 store spsk creme fraiche 5 %
  • revet ost, gerne med smag
  • salt + peber

 

Så nemt er det: Imens din tærtebund forbager i ovnen, skal du skære enderne fra porrerne og skære resten i skiver og skylle det godt. Kog porrer i saltet vand i 5 minutters tid, til de er lidt møre men stadig har bid. Skær skinke i tern. Pisk æg med creme fraiche og godt med salt og peber.

Kom porrer på den forbagte tærtebund og top med skinke, æggemasse og til sidst revet ost og friskkværnet peber. Bag tærten ved 180 grader i cirka 35 minutter. Server gerne tærten til en sprød salat og tag eventuelle rester med på madpakken eller smid det i fryseren til en anden god gang.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ovnbagte samosa med søde kartofler og ærter