Luksus mysli snack med tahin og mørk chokolade

Quinoasalat med jordbær, edamame, feta og ristede mandler

 photo cd3e0801-9761-4bfb-b6fe-1b218d196d66_zps0xijourn.jpgJeg har fået mig en ny yndlings sommersalat, og den deler jeg selvfølgelig med jer i dag. Den smager af sol og sommer, er sprængfyldt med lækre sager, proteiner og smag, og så tager den faktisk ikke specielt lang tid at lave. Jeg har gået et stykke tid og ventet på nye, danske jordbær, så jeg kunne føre ideen til denne salat ud i livet. Og quinoasalaten blev simpelthen så smuk og var bestemt hele ventetiden værd! 😉

Selvom du fra overskriften allerede kan regne ud, hvad salaten indeholder, så kommer her en lidt mere detaljeret beskrivelse. Salaten består af quinoa, som jeg faktisk ikke har brugt specielt meget i mit køkkenet, men det agter jeg at lave om på nu. De er jo super sunde og faktisk også glutenfrie, hvis man går op i det. Udover quinoa er der edamamebønner, fine og søde sommerjordbær, saltet og cremet feta, ristede mandler og masser af citron. Quinoasalaten er god til både grill, kylling og fisk eller på madpakken dagen efter.

Husk at du kan følge mig på Snapchat under navnet –> “anna-mad” 🙂

 photo IMG_9863_zpstsobpvdt.jpg

Quinoasalat med jordbær, edamame, feta og ristede mandler (tilbehør til 4)

  • 2,5 dl quinoa (jeg brugte den røde variant)
  • 200 g edamamebønner, fx tøet op fra frost
  • 200 g friske jordbær
  • en lille håndfuld mandler
  • feta, cirka 75 g.
  • 2-3 spsk olivenolie
  • saft fra 1/2 citron
  • 1 tsk akaciehonning
  • salt og peber

 

Så nemt er det: Start med at koge quinoa i saltet vand efter anvisningen på pakken. Rist mandlerne i ovnen i 5-8 minutter ved 180 grader. Hak dem groft. Skyl jordbær, pluk stilken af og skær dem i kvarte. Rør olivenolie sammen med citronsaft, akaciehonning og masser af friskkværnet peber.

Lad den kogte quinoa køle lidt af, inden du vender det med jordbær, edamamebønner og dressing. Smuldr feta over og drys med grofthakkede, ristede mandler.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luksus mysli snack med tahin og mørk chokolade