Dadel brownie med kokos swirl

Græsk inspireret kartoffelsalat med peberfrugt, feta og oliven

Græsk inspireret kartoffelsalat med peberfrugt, feta og oliven photo IMG_9631_zpsy0tgbwyk.jpgMin søster kom hjem for et par uger siden og fortalte, at hun havde fået en virkelig lækker kartoffelsalat som tilbehør til aftensmad hos en af sine veninder. Og når det kommer fra min søster, der godt kan være lidt kræsen og ikke den største kartoffel-fan, så blev jeg da nødt til at prøve at efterligne den. Derudover var jeg også for et par uger siden til et event med Taverna, der blandt andet producerer salatost (hvilket jo er feta med et andet navn) og grillost – jeg har før lavet et par opskrifter med grillost, og dem kan du finde lige her. Til eventet var vi et par madbloggere, der lavede lækre salater med deres grillost (se billede her), og sidst på aftenen fik jeg nogle produkter med hjem, herunder en feta og olivenblanding som jo var perfekt til denne salat.

For at vende tilbage til denne græsk inspirerede kartoffelsalat, så blev den lige så god, som min søster havde fortalt. Sprøde, ovenbagte kartoffelskiver med timian vendt med grillede peberfrugter, masser af citron, frisk persille, salte oliven og cremet feta. Kartoffelsalaten serveres lun, er nem at lave og kan serveres til både kylling og oksekød, og den skal helt sikkert på bordet igen herhjemme.

 photo IMG_9626_zpsj1loizsr.jpg
Græsk inspireret kartoffelsalat med peberfrugt, feta og oliven photo IMG_9635_zpszjvo2ycn.jpg

Græsk inspireret kartoffelsalat med peberfrugt, feta og oliven (tilbehør til 4)

  • 4 bagekartofler
  • 1 spsk timian, gerne frisk
  • 3 peberfrugter i forskellige farver
  • citronsaft og -skal fra 1/2 øko citron
  • 1 håndfuld oliven
  • ca 75 g feta
  • 1 håndfuld frisk persille
  • olivenolie, salt og peber

 

Så nemt er det: Skrub kartoflerne, halver dem og skær dem i aflange både. Kom dem i en skål, hæld kogende vand over og lad dem trække i 5 minutter. Dup kartoflerne tørre med et viskestykke og vend dem med et par spsk olivenolie, fintrevet citronskal og timian. Fordel kartoffelskiverne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 220 grader i cirka 35-40 minutter. Udkern peberfrugterne og skær dem i både som kartoflerne. Vend også peberfrugterne i et par spsk olivenolie, fordel dem på en bageplade med bagepapir og kom dem ind i ovnen sammen med kartoflerne i de sidste 25-30 minutter. Vend både kartofler og peberfrugter forsigtigt undervejs.

Lad kartofler og peberfrugter afkøle lidt, til de er lune og vend dem derefter med citronsaft, grofthakket persille og godt med flagesalt og peber. Drys med feta og oliven på toppen til sidst og server.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

  • Louise

    Det kan kun være Scoresalaten fra bogen Suveræne Salater – så god og en favorit hjemme hos os 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Det er lige præcis den, tak Louise!
      Den smager bare så godt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dadel brownie med kokos swirl