Krydrede kødboller i tomatsauce

Dadel brownie med kokos swirl

Dadel brownie med kokos swirl photo IMG_9691_zpsnb6bdjse.jpgHvis denne brownie var blevet serveret for mig, havde jeg aldrig gættet, at den både er glutenfri og sukkerfri, og derfor (næsten) kan kategoriseres som sund. Det er muligvis den bedste sundere kage, jeg nogensinde har lavet eller endda smagt før. Jeg er helt vild med den og har sådan glædet mig til at dele den med jer i dag! Selve browniedejen har jeg fået inspiration til fra Maya luksus brownie, og så har jeg i lang tid gået med tankerne om at prøve at lave en slags kokos swirl på toppen af en chokoladekage – med tanken om at det kunne sammenlignes lidt med bounty. Og det var bestemt ikke en dårlig ide, hvis jeg altså selv skal sige det 😉 Den kan virkelig virkelig virkelig anbefales!

Brownie’en er som sagt helt uden mel og tilsat sukker, og jeg har allerede sat min veninde, der har glutenallergi, i gang med at lave den. Kagen har en svampet, fugtig og nærmest klæg/chewy konsistens, præcis som en rigtig brownie skal have. Og så er den fyldt med store stykker af mørk chokolade og toppet med swirl af kokos, der danner små ‘lommer’ i kagen. Den er virkelig nem og hurtigt at lave og er faktisk bedst efter et par timer eller natten over på køl, da det fremhæver chokolade og kokossmagen endnu mere. Du kan derfor sagtens lave den dagen i forvejen.

Og så er jeg kommet på Snapchat! Du kan derfor nu også følge med under navnet –> “anna-mad“.

Dadel brownie med kokos swirl photo IMG_9681_zpstoc5fc2n.jpg

Dadel brownie med kokos swirl (til 8-10 personer)

  • 250 g dadler
  • 2 æg
  • 1 dl vand
  • 1 stor spsk kokosolie
  • 30 g kakao
  • 50 g mandelmel (eller 1 dl mandler blendet til mel)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 drys salt
  • 60 g mørk chokolade
  • 1 æggehvide
  • 1/2 dl fløde
  • 1, 75 dl kokos (jeg brugte 1 dl kokosmel og 3/4 dl kokosflager)

 

Så nemt er det: Hvis du bruger tørrede dadler, skal du starte med at overhælde dem med kogende vand, lade dem trække i 10 minutter og duppe dem tørre med køkkenrulle. Blend dadler, kokosolie, vand og æg i en foodprocessor eller minihakker. Bland mandelmel, salt, kakao og bagepulver i en anden skål og vend det godt i dadelmassen. Hak chokolade groft og vend også det i.

Kom dejen i en lille form (ca. 18 x 18 cm) beklædt med bagepapir. Rør æggehvide sammen med fløde, kokosmel og -flager og kom det ovenpå browniedejen i spredte “klatter”. Træk en lille kniv eller stegenål igennem toppen af kage for at lave swirl og bag derefter kagen ved 180 grader i ca. 25-30 minutter. Lad den køle lidt af og kom så gerne kagen i køleskabet. Den er nemlig bedst efter et par timer på køl eller nærmest endnu bedre dagen efter.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

6 kommentarer

  • Den ser alt for lækker ud! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Har netop lige sat denne dadelbrownie i ovnen for 4. gang denne sommer – den er FANTASTISK😋

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Hey. Tror du man kan erstatte fløden med noget andet sundere? Fx kokusmælk/creme fine?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Linda.
      Jeg har ikke prøvet det, men jeg tror umiddelbart sagtens, at du kan erstatte fløde med kokosfløde (den tykke del af kokosmælken).
      Skriv endelig tilbage, når du har testet! 🙂
      Kh Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krydrede kødboller i tomatsauce