Nem og cremet iskaffe - min bedste opskrift

Cremet pasta med kylling, svampe og soltørrede tomater

Cremet pasta med kylling, svampe og soltørrede tomater photo IMG_9866_zpsfyleiuxl.jpgJeg er vild med pastaretter, og når jeg skal lave hurtig aftensmad eller skal finde på noget fra ingredienserne i køleskabet, så bliver det faktisk ofte et eller andet med pasta, hvor det hele blandes sammen på en pande. Det kan nærmest aldrig gå galt og smager godt, uanset hvad man beslutter sig for at komme i retten. Denne gang havde vi en masse soltørrede tomater i en pose, der skulle bruges, og selvom jeg kun havde arbejdet med soltørrede tomater i olie før, tænkte jeg, at de ville smage godt med kylling og svampe.

Det blev derfor til denne virkelig lækre og cremede pastaret med kylling, svampe, soltørrede tomater og masser af citron og frisk persille. Svampene og de soltørrede tomater giver en skøn smag til retten, og hvis du ønsker at lave en vegetarisk udgave, kan du sagtens udelade kylling. Tip: Hvis du bruger soltørrede tomater i olie, skal du duppe tomaterne tørre og for at give retten mere smag, kan du stege løgene i lidt olie fra tomaterne i stedet for olivenolie. Hvis du bruger soltørrede tomater fra en pose som jeg, skal du opbløde dem i lidt kogende vand i 30 minutter og så kan du bruge lidt af vandet, når hele retten blandes sammen.

Hvis du leder efter andre gode pastaretter, kan du finde dem her. Husk at du kan følge mig på Snapchat under navnet -> ‘anna-mad‘ 🙂

 photo IMG_9868_zpsqdex8ih5.jpg

Cremet pasta med kylling, svampe og soltørrede tomater (4 personer)

  • 1 løg
  • 3 store kyllingebryster
  • 200 g champignon, gerne de brune
  • 100 g soltørrede tomater, groft hakket (læs tip over ovenstående billede)
  • ca 400 g pasta
  • 2 spsk philadelphia
  • 3/4 dl mælk
  • skal fra 1 øko citron + saft fra 1/2
  • 1 håndfuld frisk persille
  • olivenolie, salt og peber

 

Så nemt er det: Start med at hakke løget og svitse det i en spsk olie i en stor, dyb pande. Skær kyllingebryster i mundrette tern og brun dem af ved middelhøj varme sammen med løgene. Skær champignon i skiver. Når kyllingen er brunet på alle sider, skal du tage det af panden og komme svampene på. Steg dem ved middelhøj varme i 5 minutters tid, til svampene er bløde. Kog imens pasta efter anvisningen på pakken og dræn vandet fra (HUSK at gemme 1-2 dl af kogevandet).

Imens pastaen koger skal du røre philadelphia godt sammen med mælk. Kom det op til svampene sammen med kylling, løg, fintrevet citronskal, citronsaft og grofthakkede soltørrede tomater. Varm det godt igennem og smag til med salt og peber. Hak persille groft og kom det på panden sammen med pasta og pastavandet, og varm det igennem i et 1 minut eller 2, så vandet koger en smule ind.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

  • Daniel Krogager

    Rigtig god opskrift, som blev nydt afalde i familien, somspænder over en på 1 år, en på 3 år og to voksende. 👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nem og cremet iskaffe - min bedste opskrift