Cheesecake med passionsfrugt

En dag i mad #1 + jeres mening

En dag i madJeg var til et bloggerevent den anden dag, hvor jeg og en anden madblogger kom til at snakke om madblogs, personen bag bloggen og hvor personlig en madblog nu engang kan (eller skal) være, når man “bare” deler opskrifter. Og det fik mig til at tænke på, at jeg faktisk gerne vil vise jer læsere lidt mere af mig i form af mere personlige indlæg fremfor kun opskrifter. Hvem jeg er, hvad jeg spiser på en helt normal dag, og hvor jeg finder inspiration henne.

Nogle af de indlæg jeg holder aller mest af at læse, altså udover dem med opskrifter i, er disse indlæg, der viser en helt normal dag i måltider. Derfor tænkte jeg, at jeg også vil prøve det af her på bloggen og eventuelt fortsætte, hvis det er noget, I er lige så vilde med som jeg. Hvad synes I? De 3 måltider, jeg deler med jer i dag, er fra en dag i sidste uge, hvor jeg var hjemme og spise frokost. Hvis I vil have præcise opskrifter, så skriv endelig til mig.

Spinat-banan is{Morgenmaden bestod af en banan-spinat is lavet af en stor frossen, moden banan, en håndfuld frisk spinat og et ingefærshot. Isen er toppet med min ultimativt ynglings sprøde granola sødet med bananer og fyldt med kanel, græskarkerner, mandler og tranebær + et stort glas vand til. Opskriften på mysli kan du finde her}

Omelet med kartofler og grønt{En alt-godt-fra-køleskabet-omelet med kartofler, spinat og spidskål toppet med friske cherrytomater. Omeletten halverede jeg og spiste til et stykke ristet rugbrød. Senere på eftermiddagen spiste jeg et æble og drak en kop grøn the}

Broccoli-couscous med kyllingefrikadeller
{Til aften tog jeg 3 kyllingefrikadeller op af fryseren, lunede dem i ovnen og serverede denne broccolisalat med søde kartofler, æble, feta og ynglings(tahin)dressing til. Senere på aftenen spiste jeg et æble med peanutbutter og drak en kop the}

Og samtidigt vil jeg også benytte lejligheden til at spørge jer. Hvad kan I godt lide at læse på en madblog? Er der stemning for flere mere personlige indlæg a la disse “en dag i mad” på bloggen? Og er der andre ting, I savner eller måske ideer, I vil dele – så ville jeg elske at høre fra jer i en kommentar herunder ♡

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

  • Synes altid det er inspirerende, at se hvad der reelt bliver spist på en dag, så forsæt endelig med disse indlæg 🙂
    Må snart give mig i kast med at lave den müsli, den ser smadder lækker ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Mega fed ide. Håber der kommer flere af disse indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cheesecake med passionsfrugt