Spinatsalat med kikærter, avocado og feta

Banankage med hindbær og hvid chokolade

IMG_9480Så er det tid til en lille søndagskage, og der er ikke meget, der slår sådan en rigtig god banankage, vel? Jeg ved ikke med jer, men det er som om, at man aldrig rigtig kan gå galt i byen med sådan én, og det er gået op for mig, at der findes mange flere versioner end ‘bare’ den klassiske med chokolade. Så da jeg fik gæster den anden dag, skævede jeg lidt til en af bloggens mest populære opskrifter og kom frem til denne nye version.

Denne banankage er fyldt med store stykker af hvid chokolade og proppet med syrlige hindbær, der går super godt sammen med den søde banankage og ligeså chokolade. Jeg er vild med at bruge bananer i bagværk, da de kan erstatte en del af sukkeret, hvilket betyder, at der ikke skal alt for meget sukker til at komme frem til en sød og lækker kage. Og så giver bananerne oven i købet i lækker svampet konsistens, hvilket gør, at man også kan spare på smørret. Jeg har vitterligt hverken noget imod sukker eller smør, men jeg synes nu, at det er smart, hvis det kan erstattes med en sundere ingrediens som banan uden at gå på kompromis med smag og konsistens 😀

Tip: Du kan sagtens lave halv portion af dejen og bage kagen i en lille rugbrødsform

IMG_9484

Banankage med hindbær og hvid chokolade 

  • 175 g sukker 
  • 4 små æg (eller 3 store)
  • 4 små modne bananer (eller 3 store)
  • 40 g smeltet smør
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1 stor tsk bagepulver
  • 1 drys salt
  • 220 g hvedemel
  • 150 g hvid chokolade
  • 200 g hindbær, friske eller optøet fra frost

 

Så nemt er det: Start med at piske æg og sukker luftigt i en skål. Mos bananerne med en gaffel og rør dem i æggemassen sammen med det smeltede smør. Tilsæt vaniljepulver, bagepulver, mel og salt og rør det godt sammen. Vend den grofthakkede hvide chokolade med en tsk mel (så synker de ikke så nemt til bunds i kagen) og vend dem i dejen med en dejskraber eller lignende. Kom dejen i en form beklædt med bagepapir (jeg brugte en form på 22 x 22 cm), fordel hindbærrene i dejen og tryk dem godt ned. Bag kagen ved 180 grader i cirka 35 minutter, og lad den køle en smule af, inden du spiser den.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

15 kommentarer

  • Lise

    Hej Anna, den kage lyder bare super lækker. Hvornår skal hindbærene i?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Tak Lise! Den kan helt sikkert anbefales 😉
      Og tak for reminderen – jeg havde fuldstændig glemt at skrive det…
      Men det står der nu. Hindbærene skal trykkes ned i dejen, lige inden den bages i ovnen. Hvis man rører dem i sammen med den hvide chokolade, så bliver dejen helt lyserød, og det ville jeg gerne undgå.
      Jeg håber, at du kan lide kagen 🙂
      Kram, Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Hej Anna

    kan man bage kagen med glutenfrit mel istedet for hvedemel?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Ann.
      Det er et virkelig godt spørgsmål! Det ved jeg faktisk ikke… Hvedemel har jo en hæveevne, som glutenfrit mel ikke har. Men til gengæld er der jo både bagepulver og æg i, som også hjælper på hæveevnen.
      Hvis du forsøger dig med glutenfrit mel, vil jeg meget gerne høre, hvordan det går 🙂
      Kram, Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har lige prøvet at lave denne kage, i to omgange! I den første pressede jeg bare forsigtigt bærene ned i, og i den anden var jeg lidt mere doven og miksede dem bare i. Så jeg har en fin hvid kage, og en hel lyserød en nu, haha. Men de smager begge to mums!

    Budgetmad
    http://budgetmad.weebly.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Uh det lyder godt. Det er jeg glad for at høre!
      Og lyserøde kager er jo aldrig dårlige vel? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Super god kage! Dog blev den ikke svampet eller smagte så meget af banan som jeg havde håbet, men det blev en god kage med dejlig smag af hindbær. Jeg tilsatte mørk chokolade, men kan godt se hvorfor der oprindeligt skulle hvid chokolade i, da den vil gøre det sødere. Den var sjov at prøve 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Det er dejligt at høre Julie!
      Det er heller ikke meningen, at banansmagen skal træde meget frem, da hindbær og hvid chokolade også er der, men det er dog en banankage, så den skal da kunne smages – hvor modne var dine bananer? For jo mere modne (og store) de er, jo større er banansmagen 🙂
      Bananerne bliver her også brugt som sødning, så man kan putte lidt mindre sukker i. Og så tror jeg sagtens, at du kan tilsætte endnu en banan, hvis du ønsker at fremhæve smagen mere 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Mine bananer var ikke super modne, så det er sikkert årsagen. Næste gang tilføjer jeg flere bananer, som er godt modne 🙂 men den mørke chokolade var ellers super god sammen med hindbærrene. Men den hvide prøver jeg også lige engang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Anna! Lyder som en super lækker kage 🙂 Hvor mange personer er den ca. til?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Julie.
      Jeg ville sige cirka 10-12 personer afhængig af, hvor store stykker du skærer 😉
      God fornøjelse – jeg håber, at du kan lide den!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Magertoft

    Kan man måske putte blåbær i stedet for hindbær?🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Hejsa faldt lige over den her skønne opskrift, men vil lige høre kan jeg lave kagen nu, hvis den først skal spises i morgen ved middagstid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Josephine.
      Det kan du sagtens! Den bliver faktisk nærmest endnu bedre efter en nat på køl, hvis du spørger mig 😉
      Håber du kan lide den!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinatsalat med kikærter, avocado og feta