Kærnemælkshorn med æble og marcipanremonce

Nemme morgenmadsmuffins med mysli og banan

 photo IMG_7084_zpsthlhipr7.jpgLækre, sunde og velduftende muffins med mysli og banan, der kan laves på kun 30 minutter og spises til morgenmad, som eftermiddagssnack eller sundere ‘kage’ til aftenhyggen. Ideen kom, da jeg en morgen stod i køkkenet, hvor der hverken var yoghurt, brød, mysli eller lignende til morgenmaden. Der var dog en moden banan i skålen, så jeg besluttede mig for at lave nogle hurtige morgenmadsmuffins.

De er svampede, sukkerfrie, har en let sødme fra den modne banan og er fyldt med nødder, rosiner og kanel. De er allerbedst lune på dagen med koldt smør på, så portionen er ikke så stor og var herhjemme væk, inden dagen var omme – du kan dog nemt lave dobbeltportion, hvis du ønsker flere muffins. Du kan også sagtens tilføje andre nødder, tørret frugt, varme krydderier eller måske blåbær i muffindejen.

Husk at jeg lige nu er på backpackertur rundt i Asien // Du kan følge med på Instagram lige her.

 photo IMG_7092_zps2dg6qbky.jpg
 photo IMG_7082_zpsxn3gyatg.jpg

Morgenmadsmuffins med mysli og banan (5 stk)

  • 1 stor moden banan
  • 1 spsk kokosolie
  • 2 æg
  • 2 spsk rosiner
  • 2 spsk nødder, grofthakkede
  • 1 dl mysli (alternativt havregryn)
  • 1 dl fuldkornsmel
  • 1 dl hvedemel
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 nip salt

 

Så nemt er det: Start med at mose bananen og røre den sammen med smeltet kokosolie, rosiner og grofthakkede nøder. Tilsæt derefter resten af ingredienserne og rør det godt sammen. Fordel dejen i smurte muffinforme og bag dem ved 200 grader varmluft i cirka 20-25 minutter – tjek med en stegenål eller lignende, om de er gennembagte. Lad dem afkøle en smule og spis gerne med koldt smør eller ost.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

4 kommentarer

  • Helena

    Hej. Mit køleskab er også lidt tomt her til morgen. Har størstedelen af ingredienserne, men ingen æg. Tror du de kan laves uden æg, eller bliver det så mislykket?
    Tak for alle de lækre opskrifter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Tak for den søde besked Helena!
      Og det er et godt spørgsmål…
      Hmm det kan nok godt lade sig gøre, men det kan godt være, at de bliver lidt mere ‘tunge’ i konsistensen – hvis det giver nogen mening?
      Hvis du udelader æg, vil jeg dog måske tilføje et ekstra banan og evt lidt yoghurt eller mælk for at opnå den rigtige konsistens.
      Lad mig endelig høre, hvordan det går? 🙂
      Kram, Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kan man bruge olivenolie eller anden istedet for kokosolien?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Pernille.
      Du kan fx bruge smør og ellers ville jeg bruge en mere smagsneutral olie som fx solsikke eller raps 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærnemælkshorn med æble og marcipanremonce