Chokoladekarameller med ristede mandler og havsalt

Kyllinge satay med cremet peanutsauce

 photo IMG_7160_zpsbitlybpq.jpgDisse marinerede, grillede kyllinge satay-spyd med crunchy, cremet peanutsauce er en af mine absolutte asiatiske favoritter, og det skulle ikke undre mig, hvis jeg får det serveret flere gange på min tur – du kan i hvert fald holde øje eller følge med på Instagram, hvis du har lyst. Inspirationen til peanutsaucen kommer fra Anne Hjernøe, og vi har lavet det mange gange herhjemme. Det er især en favorit sammen med andre små retter, når der kommer gæster.

De grillede, marinerede kyllingespyd sammen med den cremede peanutsauce lavet på blandt andet kokosmælk, chili, løg og crunchy peanutbutter smager bare så godt sammen! Du kan sagtens lave peanutsaucen til andet, fx som dressing til salater, til friske forårsruller eller som dip til grøntsager. Og der vil helt sikkert blive peanutsauce til overs, og det er slet ikke dårligt 😉

 photo IMG_7159_zpsvv8p3eob.jpg

Kyllinge satay med cremet peanutsauce (til 3-4 personer)

  • Satay:
  • 3 store kyllingebryster
  • 2 spsk sød soya
  • 1 stor spsk revet ingefær
  • 1/2 dl appelsinjuice
  • træspyd
  • Peanutsauce:
  • 1 stort skalotteløg
  • olivenolie
  • 3 spsk fishsauce
  • 2 spsk sød chilisauce
  • 1 dl crunchy peanutbutter
  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)
  • 1 tsk rørsukker
  • saft fra 1/2 lime

 

Så nemt er det: Start med at skære kyllingebryster i mundrette tern og vende dem i soya, ingefær og appelsinsaft (fx i en plastikpose). Stil det på køl for at marinere, gerne i en time. Sæt træspyddene i blød i vand, så de ikke brænder, når spyddene skal grilles.

Lav imens peanutsaucen ved at hakke skalotteløget fint og stege det et par minutter ved middelvarme i en lille gryde med 1 spsk olivenolie. Tilsæt fishsauce, lad det stege i 1 minut og kom derefter resten af ingredienserne i gryden. Rør godt og lad det simre i 3-5 minutter, til saucen er cremet og ensartet. Smag til med limesaft og lad det derefter køle af. Kom de marinerede kyllingetern på spyddene og grill dem på en grillpande eller grill, cirka 3-5 minutter på hver side afhængig af størrelse.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokoladekarameller med ristede mandler og havsalt