Marokkansk kikærtesalat med aubergine, ristede pekannødder og tahindressing

Chokoladekarameller med ristede mandler og havsalt

 photo IMG_7175_zpsqeqamlyb.jpgSom jeg har fortalt i et tidligere indlæg, laver jeg ofte spiselige julegaver til familie og venner. I år lavede jeg 2 ting: hjemmelavet fransk nougat, som du kan finde en opskrift på lige her, og disse lækre chokoladekarameller med ristede mandler og havsalt. Jeg har tidligere haft problemer med at ramme den rigtige karamelkonsistens, men denne gang lykkedes det sørme. Og de er virkelig nemme at lave! Du skal helst have et sukkertermometer, men det kan også lykkes uden.

Karamellerne har en god chewy konsistens, præcis som karameller skal have, hvis du spørger mig. De har en intens chokoladesmag, og så er de toppet med masser af ristede mandler og havsalt, der fremhæver chokoladesmagen på en virkelig god måde. Chokolade + salt eller karamel + salt kan bare et eller andet sammen – se fx disse chokoladebrud med saltede lakridsmandler, chewy havrecookies med hvid choko og havsalt, islagkage med saltkaramel og browniebund eller cheesecake med saltkaramel.

Husk at jeg lige nu er på backpackertur rundt i Asien // Du kan følge med på Instagram lige her.
 photo IMG_7170_zps0twvlawf.jpg
 photo IMG_7192_zpsqdstyzsj.jpg

Chokoladekarameller med ristede mandler og havsalt (cirka 40 karameller)

  • 1,5 dl sukker
  • 100 g akaciehonning
  • 1 dl piskefløde
  • 200 g mørk chokolade (jeg brugte en blanding af 70 % og 47 %)
  • 1 god håndfuld mandler
  • havsalt

 

Så nemt er det: Start med at riste mandlerne i ovnen ved 180 grader i 5-8 minutter og lad dem køle af. Kog fløde, sukker og honning op i en lille gryde, til sukkeret er smeltet. Hak chokoladen fint og rør det rundt i gryden, til chokoladen er smeltet. Lad karamellen koge (rør en gang imellem godt ned i bunden), til temperaturen når 123 grader (brug sukkertermometer eller lav karamelprøve ved at komme en klat på en kold ske og ned i iskoldt vand for at teste konsistens).

Rør til sidst 1 lille tsk havsalt i karamellen og hæld den i en form beklædt med bagepapir. Hak mandlerne meget groft og fordel dem på toppen. Drys evt med lidt havsalt også og lad det køle helt af på køkkenbordet, til karamellen har sat sig helt. Skær ud i små karameller og opbevar på køl.

 

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

  • Pernille Thyrring

    Mums, de ser lækre ud! 🙂 Hvor stor er din form?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Tak Pernille! De var virkelig også gode 😉
      Min form var cirka på størrelse med et halvt A-4 ark.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marokkansk kikærtesalat med aubergine, ristede pekannødder og tahindressing