Grønkålstærte med hytteost og nødder på kartoffelbund

Spicy thaisuppe med kylling, nudler og friske grøntsager

 photo IMG_7323_zpsmqujiy5d.jpgEn lækker, let spicy thaisuppe med kylling, nudler, masser af friske grøntsager og et touch af Asien. Jeg sidder jo nok lige nu dernede et sted, formentligt i Vietnam og spiser forhåbentlig masser af lækker mad. Du kan jo følge med på Instagram, hvis du har lyst? Men inden jeg tog afsted, måtte jeg jo lige tage forskud på lækkerierne og gøre mig klar til al den asiatiske mad.

Thaisuppen er super nem at lave, og den er fyldt med kokosmælk og ingefær, masser af friske grøntsager, kylling, nudler og saltede peanuts på toppen. Koriander ville helt klart være bedst, og den skarpe seer kan nok se, at jeg har brugt persille – men jeg var simpelthen løbet tør og måtte ty til det næstbedste. Nogle gange må man bruge, hvad man har i skabet 😉 Thaisuppen er ikke meget stærkt, og du kan sagtens smage til og tilføje efter din smag. Tilføj også gerne de grøntsager du har i køleskabet (og undgå madspil – juubii!) eller lav en vegetarisk version uden kylling. Der er mange muligheder, og jeg er sikker på, at det ikke kan være dårligt.

 photo IMG_7328_zpsof9sne4x.jpg

Spicy thaisuppe med kylling, nudler og friske grøntsager (4 personer)

  • 650 g kyllingebryst
  • 1-2 tsk rød karrypasta (min er ret stærk, så brug efter styrke)
  • 8 dl kyllingefond
  • 4 dl kokosmælk, evt ekstra creamy
  • 160 g gulerødder
  • 130 g sukkerærter
  • 8 asparges
  • 4 forårsløg
  • 3-4 cm ingefær, finthakket
  • 225 g nudler (gerne brede risnudler)
  • limesaft
  • olie til stegning, gerne sesamolie
  • 1 spsk fishsauce
  • salt og peber
  • toppings: friske koriander, peanuts

 

Så nemt er det: Start med at skære kylling i tern og stege det i en varm gryde med et par spsk sesamolie, karrypasta, ingefær og fishsauce, til kyllingen er brunet af. Tilsæt bouillon, kokosmælk og limesaft og få det op at koge. Smag til med salt og peber.

Skær gulerødder, forårsløg, asparges og sukkerærter i aflange stave. Kom forårsløg i gryden sammen med nudlerne og lad det koge i 5-6 minutter. Efter 2 minutter skal du tilsætte gulerødder og i de sidste 2 minutter asparges og sukkerærter. Varm det hele godt igennem og server med friske koriander og peanuts til toppen.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grønkålstærte med hytteost og nødder på kartoffelbund