Hjemmelavede sprøde kyllingenuggets - bagt i ovn

Sprøde spinat veggie-deller

Sprøde spinat veggie-deller photo IMG_7399_zpslkqonhs7.jpgJeg bliver ofte spurgt om, hvor jeg får inspiration til mine madopskrifter fra. Nogle gange popper der pludseligt ideer op i mit hoved, og så skriver jeg dem ned, og andre gange får jeg inspiration fra mad, der bliver serveret for mig. Men en del af min inspiration kommer ligeledes fra andre madbloggere (som der findes virkelig mange dygtige af!), og det gælder også ideen til disse lækre spinatdeller. Inspirationen til dellerne kommer nemlig fra Julie Bruun, der ligesom jeg blogger hos Bloggers Delight, og som laver en masse lækre ting og sager som fx disse spinat veggie-deller.

Spinatdellerne er sprøde udenpå, og så er de både vegetariske og glutenfrie. De er fyldt med masser af frisk spinat og forårsløg, krydret med tahin og gemmer på små knasende græskarkerner. Du vil egentlig sagtens kunne tilsætte og give dellerne dit eget præg med andre former for krydringer eller nødder/kerner, og så fungerer de rigtig godt som tilbehør til eller i stedet for kød – fx i hjemmebagte pitabrødfladbrød eller med en god salat til. Du kan også sagtens lave en portion og have det med på madpakken over flere dage.

Sprøde spinat veggie-deller photo IMG_7412_zpshlqahhe6.jpg

Sprøde spinat veggie-deller (10-12 stk)

  • 3 store håndfulde frisk spinat
  • 3 forårsløg
  • 3 æg
  • 1 dl havregryn
  • 2 store spsk husk (loppefrøskaller)
  • 1 lille spsk salt
  • 1 spsk tahin
  • 1 stor spsk græskarkerner
  • olie til stegning

 

Så nemt er det: Start med at skylle spinat og duppe det godt af. Hak forårsløg groft. Blend alle ingredienser på nær græskarkerner – jeg brugte en minihakker. Vend græskarkerner i og lad ‘dejen’ stå i 5 minutter, så den kan sætte sig og blive lidt tykkere i konsistensen.

Varm en stor pande op til middel-høj varme, kom olie på så det præcis dækker bunden i et tyndt lag og steg så dellerne sprøde på panden. De skal have cirka 3-4 minutter på hver side, og du kan skrue ned for varmen, hvis de bliver for mørke. Placer dem på et stykke køkkenrulle, så det kan suge overskydende olie.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

11 kommentarer

  • Ih altså, det er så skønt når du kommer med vegetariske opskrifter. Jeg må også lave grønne deller snart igen! Ser så lækkert ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Så må jeg da lave nogle flere vegetariske opskrifter, Josefine!
      Jeg er nemlig også ret vild med dem 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Mikkelsen

    Kan man udelade tahin? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej Sofie.
      Ja det kan du sagtens – det giver dog en god nøddesmag. Hvis du har lyst, kan du måske erstatte med peanutbutter, pesto eller lignende. Det smager sikkert også godt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie Mikkelsen

      Mange tak for svaret, og for tippet! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Hej Anna
    Kan man undlade havregryn hvis man gerne vil lave dem lowcarb? Evt tilsætte lidt mere husk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Sine.
      Ja, det tror jeg godt, at du kan. Og ja, så tilsæt måske en smule mere husk, men jeg tror ikke, at den behøver meget mere – prøv dig eventuelt lidt frem – skriv meget gerne, hvordan det gik! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Anna. Kan man undlade loppefrøskaller? Eller splatter de så for meget sammen – er der et alternativ?
    / Amanda Glad

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Amanda.
      Det kan du godt, men så skal du tilføje noget mel i stedet (loppefrøskaller suger nemlig en del væske og gør massen tykkere).
      Prøv dig frem til du har en tynd fars-konsistens. Jeg tror, at du skal bruge lidt mere mel end loppefrøskaller ift. mængden 🙂
      Lad mig endelig høre, hvordan det gik!
      Kh Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda

      Hej Anna. Tak for dit hurtige og gode svar. Det fungerede så fint med melet! Jeg tilføjede dobbelt så meget i stedet for loppefrøskallerne. De var et hit blandt mine studiekammerater. Tilføjede desuden en smule chili 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Det er dejligt at høre!
      Og tak for dit tip – det er der sikkert andre, der kan bruge 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavede sprøde kyllingenuggets - bagt i ovn