Julekonkurrence // Vind et Daniel Wellington ur♡

Grønkålssalat med appelsiner, dadler og tahindressing

Grønkålssalat med appelsiner, dadler og tahindressing photo IMG_6836_zps8ng5rsvn.jpgGlædelig fredag, weekend og måske også (snart) juleferie til jer søde læsere – måske skulle det fejres med en lækker salat til aftenens tilbehør? Hvis du altså ikke skal til julefrokost eller lignende. Da jeg arbejder som lærervikar, betyder det, at jeg har juleferie lige omkring nu, og jeg har muligvis planer om at lave denne lækre salat igen en gang i weekenden som en lille warm-up til juledagene.

Salaten er egentlig ret simpel og består af forholdvis få elementer. Sprød grønkål med saftige appelsiner, søde og bløde dadler og den lækreste, nøddeagtige og cremede tahindressing (min nye favorit). Den skarpe læser/seer vil måske kunne se, at det faktisk ikke er appelsiner men derimod klementiner, der kan ses på billedet, men det er simpelthen fordi, at jeg pludseligt var løbet tør for appelsin, da jeg skulle pynte toppen 😉 Appelsinen gemmer sig nede i salaten, men du kan også sagtens bruge klementiner. Salaten er super god på julebordet eller bare som tilbehør til kød eller kylling, og så er den super nem at lave og smager SÅ godt!

Pssst… Vinderen af uret af forresten fundet! Det blev Josefine – en email af sendt afsted mod dig Josefine. Tak til alle der deltog og for alle de søde kommentarer 🙂

 photo IMG_6858_zps57enmgje.jpg

Grønkålssalat med appelsiner, dadler og tahindressing (tilbehør til 3)

  • 3-4 store håndfulde grønkål, skyllet og grofthakket
  • 1 stor appelsin eller 2 klementiner
  • 6 friske dadler
  • 1 spsk tahin
  • 2 spsk vand
  • saft fra 1/2 citron
  • 1/2 tsk akaciehonning
  • salt + peber

 

Så nemt er det: Start med at røre tahin sammen med citronsaft, vand, honning og godt med salt og peber og kram det godt ind i grønkålen med hænderne – på denne måde opbløder du grønkålens lidt grove tekstur. Skræl appelsinen, pil den i både og skær i mindre stykker. Fjern sten fra dadlerne og skær dem i kvarte. Vend grønkål med appelsiner og dadler og server.

Hvis du er på udkig efter andre tahin-opskrifter, så kan du finde dem her.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julekonkurrence // Vind et Daniel Wellington ur♡