Jule cookies med appelsin, mørk chokolade og ristede mandler

Fuldkornsrisengrød med pærer, lakridssukker og ristede hasselnødder

Fuldkornsrisengrød med pærer, lakridssukker og ristede hasselnødder photo IMG_6764_zpsrgti6iap.jpgEn helt traditionel skål risengrød med kanel, sukker og en smørklat er slet ikke dårligt, men hvis du har mod på at udfordre den klassiske opskrift, så ville jeg helt sikkert læse med her. Hjemme hos os er det nemlig sådan, at min mor ikke er specielt vild med risengrød, så jeg har forsøgt at lave en lidt anderledes version, og den var hun heldigvis vild med. Det er ikke første gang, at jeg laver fuldkornsrisengrød (se bare her), men da jeg fik sendt nogle produkter af Urtekram, så fik jeg lyst til at lave det igen.

Fuldkornsrisengrøden skal have lidt længere tid end den klassiske risengrød, men den har til gengæld mere bid og mætter længere. Toppingen kan du sagtens køre som normalt, men jeg havde dog lyst til at prøve noget andet denne gang: sprøde, saftige pærer, lakridssukker og knasende, ristede hasselnødder. En super god, frisk og knasende kombi – især hvis du synes, at risengrød godt kan blive lidt for tungt.

Fuldkornsrisengrød med pærer, lakridssukker og ristede hasselnødder photo IMG_6768_zpsksy1xbft.jpg

Fuldkornsrisengrød med pærer, lakridssukker og ristede hasselnødder (2 personer)

  • 2 dl fuldkornsgrødris (fx fra Urtekram)
  • 1 dl vand
  • 7 dl mælk 
  • 1/2 tsk salt
  • 1 pære
  • lakridsgranulat (alternativt lakridspulver)
  • sukker
  • 1 håndfuld hasselnødder

 

Så nemt er det: Start med at komme grødvis og vand i en gryde, skru op på høj varme og rør til vandet er fordampet. Skru til at starte med ned på middelvarme, tilsæt mælk og salt og varm langsomt op, imens du rører. Når mælken når kogepunktet, skal du lægge låg på og skrue ned for varmen, så grøden står og simrer.

Lad risengrøden simre i cirka 75 minutter og husk at røre undervejs, cirka hver 5-10 minut. Grøden skal ende med at have lidt bid. Rist imens hasselnødderne i ovnen ved 180 grader i 5-8 minutter. Lad dem køle af, nulr skallen af med fingrene og hak dem groft. Skær pære i tern og rør lidt lakridsgranulat sammen med en smule sukker (forhold cirka 1/1). Server grød og drys med toppings.

//Fuldkornsgrødrisene er modtaget i gave af Urtekram//

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jule cookies med appelsin, mørk chokolade og ristede mandler