Ovnbagte friske figner med mozzarella og balsamico

Tomatgalette med frisk timian, vesterhavsost og pinjekerner

Tomatgalette med frisk timian, vesterhavsost og pinjekerner photo IMG_6379_zpshqmzso1g.jpgEn sprød galette med saftige tomater, hvidløg, frisk citrontimian, masser af saltet vesterhavsost og ristede pinjekerner. Med ost i både dejen og på toppen – MUMS. Hvis du spurgte mig, hvilke ingredienser jeg ikke kunne leve uden, så ville et af mine (mange) svar i hvert fald være ost. Mine favoritter er især primadonna, brie, gedeost og vesterhavsost. Så da Mejeriforeningen for en måned tid siden lancerede en ny kampagne Ost og ko, der sætter fokus på europæiske og danske oste og inviterede alle madbloggere til at deltage i en opskriftkonkurrence, hvor der skulle udvikles en osteopskrift – så var jeg klar!

Man kunne deltage indenfor 2 kategorier: Ost – et grundstof, hvor osten fungerer som det bærende element, eller Ost – bling på din ret, hvor osten spiller en ledende birolle. Jeg har kastet mig ud i nr. 2 og har valgt vesterhavsost, der som sagt er en af mine favoritter og faktisk en lidt glemt dansk ost. Den minder lidt om primadonna eller parmesan, men den er bare mere cremet, lækker og nødde-agtig, hvis du spørger mig.

Tomatgalette med frisk timian, vesterhavsost og pinjekerner photo IMG_6367_zps2avdsgqu.jpg

Her er vesterhavsosten ikke kun brugt på toppen, som man ofte bruger revet ost, men den er også brugt i dejen, hvor den giver en mild nøddeagtig og saltet smag. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg kommer ost i dejen til galetter eller tærter. Sammen med de saftige tomater, hvidløg, frisk citrontimian og ristede pinjekerner er det en af de lækreste frokoster, jeg har fået i lang tid. Du kan også sagtens servere den til aftensmad med tilbehør til eller tage den med på madpakken.

PSSST… Opskriften fik faktisk hen og blev udvalgt af dommerpanelet. Jubbii (se bare her) med kommentaren:

“God ide at bruge osten både som smagsgiver i dejen og i fyldet. Galette er nytænkning herunder danske himmelstrøg. Rimelig let og meget lækker frokostret. God ost og modne tomater er en oplagt smagskombination med syren fra tomaterne og fedmen fra osten.”

Tomatgalette med frisk timian, vesterhavsost og pinjekerner photo IMG_6383_zpsvlvq29oy.jpg
 photo IMG_6387_zpsmtrr8hin.jpg

Tomatgalette med frisk timian, vesterhavsost og pinjekerner (til 3 personer med tilbehør)

  • dej: 1,5 dl fuldkornsmel (fx grahamsmel)
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl fintrevet vesterhavsost (alternativt primadonna eller parmesan)
  • 50 g blødt smør
  • 3/4 dl A38 eller andet neutral yoghurt
  • fyld: 12-14 cocktailtomater
  • frisk timian, gerne citrontimian
  • 1 tsk sukker
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 3 spsk pinjekerner
  • fintrevet vesterhavsost

 

Så nemt er det: Start med at komme alle ingredienser til dejen op i en skål. Ælt det sammen med hænderne, til du har en sammenhængende dej og kom den så på køl, imens du laver fyldet.

Skær tomater i kvarte eller sjettedele, hak hvidløg fint og tag bladene af timianstilkene. Vend tomater med hvidløg, sukker, 1 tsk timianblade, olivenolie, lidt salt og godt med friskkværnet peber. Rul dejen ud til en cirkel på 2-3 mm tykkelse, evt. mellem 2 stykker bagepapir. Hæld overskydende væde fra fyldet og fordel det så på midten af dejen, så der er 2-3 cm i kanten, hvor der ikke er noget fyld (se billede). Drys med masser af fintrevet vesterhavsost, lidt flere timianblade og pinjekernerne. Fold kanterne ind over den yderste del af fyldet (se billede) og bag galetten i cirka 30 minutter ved 200 grader – skru evt. ned undervejs, hvis kanterne bliver for mørke.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ovnbagte friske figner med mozzarella og balsamico