Æblesnurrer med mørk chokolade og grofthakkede mandler

Svampebulgotto med persille, tørrede tranebær og ristede hasselnødder

 photo IMG_6240_zps9sgykpjr.jpgDet her er nok en af mine favoritter på denne årstid. Hvis du skulle undre dig over, hvad ‘bulgotto’ mon betyder, så kan jeg fortælle dig, at det er en sundere form for risotto, hvor der i stedet for risottoris er blevet brugt bulgur – i dette tilfælde grov bulgur. Du har måske hørt om bygotto, som er lavet på perlebyg, eller speltotto, der er lavet på perlespelt. Jeg ved ikke, om der rent faktisk var noget, der hed bulgotto, men det er der i hvert fald nu. Man kan vel godt kalde det en tyk risotto look-a-like, der dog har mere bid og mæthed end en almindelig risotto.

I denne version har jeg brugt masser af svampe, der giver en rigtig god efterårssmag. Derudover har jeg vendt friskrevet citronskal i og toppet med soltørrede tranebær, frisk persille og ristede hasselnødder – virkelig en perfekt kombi, hvis du spørger mig. Jeg er nemlig ret vild med kombinationen af svampe, tranebær, hasselnødder og persille. Der er ikke ost i, da jeg har en far, der ikke kan lide det (ja, godt det ikke er mig – jeg ville nærmest ikke kunne leve uden ost 😉 ). Men hvis du er til det, kan jeg sagtens anbefale at vende en håndfuld fintrevet parmesan i til sidst sammen med citronskallen.

 photo IMG_6242_zpsrne4xytt.jpg
 photo IMG_6243_zpsixnujbef.jpg

Det er faktisk sådan, at opskriften allerede er på bloggen. Men da jeg sad den anden dag og kiggede gamle opskrifter igennem, faldt jeg over den og måtte straks lave den igen – og den smager præcis lige så godt som sidst. Og da opskriften er over 2 år gammel, bliver jeg nødt til lige at dele den med jer igen. Cremet, masser af god smag fra svampene, knasende ristede hasselnødder og syrligt søde soltørrede tranebær. Det er helt sikkert en efterårsfavorit herhjemme, som både kan spises som tilbehør, fx til et stykke kylling, eller alene som et vegetarisk måltid. Og så er den næsten endnu bedre dagen efter.

Opskriften finder du lige her.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æblesnurrer med mørk chokolade og grofthakkede mandler