Tomatgalette med frisk timian, vesterhavsost og pinjekerner

Bulgur med hokkaido, æbler og feta

Bulgur med hokkaido, æbler og feta photo IMG_6268_zpsq3ccqkea.jpgEfteråret er nok en af mine yndlingsårstider, hvis man ser på alle de lækre råvarer, der er i sæson på dette tidspunkt. Det er eksempelvis figner, æbler, grønkål, svampe og græskar – især sidstnævnte er en favorit. På bloggen kan du allerede finde den i forskellige versioner som fx græskarsuppe, gratineret fyldt hokkaidogræskarhokkaido-lasagne eller chunky hokkaidofritter.

Denne gang er det søde, orangefine græskar i selskab med syrligt-søde efterårsæbler, frisk persille og salt, cremet fetaost. Alt sammen vendt med grov bulgur, hvor du i virkeligheden sagtens kan bruge andre alternativer som ris, quinoa, perlespelt osv. Du kan servere bulgursalaten til kød, kylling, fisk eller alene som vegetarisk måltid – og den er også god på madpakken dagen efter, skulle jeg hilse og sige. Jeg serverede den til nogle ret så lækre deller, som jeg snart deler med jer 😉

Bulgur med hokkaido, æbler og feta photo IMG_6267_zpsvgkrdwr6.jpg
 photo IMG_6271_zps2ad4xtwv.jpg

Bulgur med hokkaido, æbler og feta (tilbehør til 4)

  • 200 g grov bulgur
  • 1/2 hokkaidogræskar
  • olivenolie
  • 1 lille syrligt-sødt æble
  • 1 håndfuld frisk persille
  • saft fra 1/2 citronsaft
  • feta (efter behag)
  • 1 tsk akaciehonning

 

Så nemt er det: Start med at vaske græskarret. Halver det og skrab kernerne ud med en ske. Skær det halve græskar i små tern, vend i en smule olivenolie og fordel på en bageplade med bagepapir. Bag dem ved 200 grader i cirka 25 minutter.

Kog imens bulgur efter anvisningen på pakken og lad det køle en smule af. Hak persille fint, skær æblet i tern og smuldr feta. Rør 2 spsk olivenolie sammen med citronsaft og akaciehonning. Vend bulgur med hokkaido- og æbletern og drys med feta, persille og dressing.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tomatgalette med frisk timian, vesterhavsost og pinjekerner