Cremet og lækker hummus - på under 5 minutter!

Sund mango-banansorbet – is til morgenmad!

Sund mango-banansorbet photo IMG_5747_zps2ehsmzbz.jpgSelvom jeg nu godt kan lide efteråret, hvor bladene falder af træerne, haven bugner af æbler og mørket kommer tidligere og tidligere, så kan jeg nu godt savne sommer. Savne sol, varme og ikke mindst is. Heldigvis kan vi lave en is som denne, der sender os fluks tilbage til højere temperaturer, sandaler og solskin.

Sorbeten er simpelthen så nem at lave, og selvom den smager syndigt, er den sund og fyldt med gode sager. Så jeg spiser den til morgenmad, toppet med min favorit sprøde bananmysli. Men du kan sådan set toppe den med lige det, du har lyst til. Eller selvfølgelig bare spise den ‘plain’ med en ske – det kan nu også anbefales! Sorbeten kan også sagtens spises som sund dessert eller eftermiddagssnack (eller frokost, aftensmad, natmad… 😛 ).

Mango-banansorbeten tager ingen tid at lave. Du skal bare lægge frugt i fryseren aftenen før og blende det næste morgen. Jeg laver ofte til flere omgange og fryser det ned i portionsstørrelser. På den måde kan man også blande forskellige variationer. Jeg er ret vild med denne med mango-banan men kan virkelig også anbefale banan sammen med hindbær eller brombær, der alle giver et lidt syrligt twist til en ellers simpel bananis.

 photo IMG_5751_zpsagacr8xj.jpg

Mango-banansorbet (til 1 person)

  • 1 moden banan
  • 1/2 moden mango
  • evt. et skvæt mælk
  • topping (fx bananmysli)

 

Så nemt er det: Aftenen før skal du skære moden banan og mango (uden skræl) i små skiver/tern og komme det i en plastikpose. Kom posen i fryseren. Næste morgen skal du tage den frosne frugt op, lade den stå i 10 minutter og derefter blende den, fx med en stavblender. Tilsæt eventuelt et skvæt mælk, hvis den er for tyk. Top med sprød topping og spis i en skål med ske. 

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cremet og lækker hummus - på under 5 minutter!