✮ Glimt af august ✮

Risnudler med edamame, spinat og cremet peanutbuttersauce

Asiatisk inspirerede risnudler med edamame, spinat og cremet peanutbuttersauce photo IMG_5713_zpsu44jfbog.jpgJeg har lidt en forkærlighed for Asien, og det gælder både kulturen, klimaet og især den asiatiske mad, der nok er mit favoritkøkken (tæt forfulgt af det indiske og italienske). Det er som om, at det asiatiske køkken altid er sprængfyldt med smag, friske og sprøde grønsager og er forholdvist simpelt og lækkert. Det er også indenfor det asiatiske køkken at nogle af mine (mange) yndlingsingredienser findes: kokos, mango, chili, forårsløg, lime, edamame, koriander, ingefær, soya, cashewnødder.

Denne ret opstod egentlig lidt spontant, da jeg en dag skulle lave aftensmad med min veninde K. Hun er ligesom jeg vild med asiatiske retter, så vi besluttede os for at gå i den retning. Retten består af risnudler, en masse sprøde grønsager som forårsløg, spinat og edamamebønner og så er den krydret med spicy karrypasta, ingefær og hvidløg og vendt i en cremet kokos-peanutbuttersauce. Selvfølgelig toppet med friske krydderurter og sprøde, saltede peanuts. Og det var virkelig lækkert og muligvis røget ind på min top 5 over asiatiske retter.

Asiatisk inspirerede risnudler med edamame, spinat og cremet peanutbuttersauce photo IMG_5712_zpsp4mvhuad.jpg

Retten er vegetarisk og glutenfri, nem og hurtig at lave, super sund og lige så god dagen efter. Du kan bare give den et par minutter i mikroovnen, og så er der lækker frokost. Hvis der skulle være elementer, du ikke er så vild med, eller du føler lysten til at eksperimentere, så gør endelig det. Hvis du skulle være på udkig efter andre opskrifter inspireret af det asiatiske køkken, så har jeg allerede flere liggende på bloggen. Jeg kan blandt andet anbefale:

 

Asiatisk inspirerede risnudler med edamame, spinat og cremet peanutbuttersauce photo IMG_5711_zps4dnf6dpw.jpg

Risnudler med edamame, spinat og peanutbuttersauce (til 3 personer)

  • 150 g frisk spinat
  • 1 spsk olie (jeg brugte kokos)
  • 8 forårsløg, grofthakkede
  • 1 stor spsk revet ingefær
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 lille tsk stærk, rød karrypasta
  • 165 ml kokosmælk (en lille dåse)
  • 180 g edamamebønner, løse og optøede fra frost
  • saft fra 1/2 lime
  • 1 stor spsk peanutbutter
  • 200 g brede risnudler
  • 1 stor spsk fishsauce
  • peanuts + friske koriander til servering

 

Så nemt er det: Du skal starte med at varme en wok (alternativt stor pande) op til høj varme. Kom olie i, lad det blive varmt og tilsæt så grofthakkede forårsløg, karrypasta, finthakket hvidløg og revet ingefær. Steg det et par minutter, til forårsløgene er lidt møre. Skyl spinat og kom det i wokken. Rør rundt til spinaten falder sammen. Tilsæt kokosmælk, peanutbutter, limesaft, fisksauce og de optøede edamamebønner og rør det godt sammen.

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, hæld vandet fra og kom dem op i wokken. Varm det hele hurtigt igennem, imens du blander det godt sammen. Spis med det samme, gerne i skål med pinde (hvis du tør 😉 ) og drys med friske koriander og peanuts på toppen.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

  • Note to self: Læs ikke Annas flott eblog når du er sulten! For ej, hvor ser det her skønt ud – hvor kunne jeg godt spise sådan en portion (eller 4) lige nu 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Sikke en dejlig kommentar Josefine!
      Det er sådan en, der gør dagen endnu bedre <3
      – og det smagte seriøst også godt! 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

✮ Glimt af august ✮