Risnudler med edamame, spinat og cremet peanutbuttersauce

Nemme ovnbagte falafler

Grønne ovnbagte falafler photo IMG_5882_zpsxvhvkeid.jpgJeg kan ret godt lide falafler, og det er ikke første gang, at jeg giver mig i kast med dem. Der er nemlig allerede en opskrift på bloggen (den kan du finde lige her), og der må jeg altså ærligt sige, at de er mine yndlings. MEN jeg har i lang tid haft lyst til at forsøge med en ovnbagt version, både for sundhedens og nemhedens skyld, og det kom der disse lækre basser ud af. De bliver ikke så sprøde, som når de steges i olie, men de er stadig virkelig gode og smager som falafler.

Falaflerne er krydret med spidskommen, koriander, cayennepeber og masser af frisk persille, der både giver god smag og en fin grøn farve. Toppen er drysset med sesam, og så er de ellers bare bagt i ovnen. Helt uden olie. Det tager vitterligt ikke mere end 5 minutters arbejde og en lille halv times tid i ovnen, og så er der falafler. Server dem til frokost eller aftensmad – gerne med hjemmelavet hummus (der kommer snart en nem opskrift på bloggen 😉 ), i fladbrød eller i en grøn salat. Grønne ovnbagte falafler photo IMG_5891_zpsp4bk12vt.jpg

Og så lige for at snakke om noget helt andet. Jeg ved ikke, om du har lagt mærke til det, men jeg har ryddet lidt op på bloggen, sat nye billeder ind i opskriftsindekset og delt kategorien ‘Aftensmad og frokost’ i 3 dele: kød/kylling, fisk og vegetarisk (se her). Og så har jeg lavet en NY HEADER! Og jeg vil meget gerne høre, hvad du synes?

Grønne ovnbagte falafler photo IMG_5923_zps5tdvhxlv.jpg

Nemme ovnbagte falafler (12 stk)

  • 1 dåse kikærter, drænet
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stor håndfuld frisk persille
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk stødt spiskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 knidspids cayennepeber
  • 1 æg
  • 3 spsk hvedemel
  • sesamfrø

 

Så nemt er det: Start med at hakke løg og hvidløg. Skyl de drænede kikærter godt og lad vandet dryppe fra. Blend kikærter med løg, hvidløg, persille, salt og krydderier, fx i en minihakker. Kom det op i en skål og rør æg og hvedemel i.

Form massen til cirka 12 falafler (så runde som muligt) og placer på bageplade med bagepapir. Drys med sesamfrø og bag i ovnen ved 200 grader i cirka 25-30 minutter – vend dem gerne efter 15 minutters tid.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

6 kommentarer

  • Patrick Elton Højstrup

    Falafler med æg. Hvor er det synd :'(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej Patrick – der er da altid æg i falafler?
      De fungerer som bindemiddel. Har du en anden opskrift uden æg? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Patrick Elton Højstrup

      Hej 😀
      Nutana’s fabrikerende falafler er fx. ægge-fri. Men nu er her jo tale om de hjemmelavede. Her er en opskrift hvor der i stedet for æg er brugt vand og olie. Opskriften minder ellers meget om din.
      http://englerod.com/2015/07/02/falafel-ruller/

      Jamie Oliver bruger heller ikke æg i sine falafler.
      http://www.jamieoliver.com/recipes/vegetables-recipes/falafel-wraps-with-grilled-veg-salsa/

      Har du nogensinde prøvet (i forholdet) 2 spsk hørfra og 1 dl. vand, at bringe det i kog. Så får du en en fantastisk “klister”, der også kan bruges som bindemiddel og det er sjovt, at eksperimentere med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej Patrick.
      Ja det kan jeg godt se. Jeg synes nu bare slet ikke, at der er noget galt med æg.
      Jeg har også hørt om hørfrø-blandingen som erstatning til æg, og det kan da sagtens være, at det skal prøves en dag 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe Ludvigsen

    Hej Anna… Kan man evt. erstatte hvedemel med andet mel og insåfald hvilke og dosis ;-))) Pft.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Dorthe.
      Ja, det kan du sagtens. Du skal bare være opmærksom på, at fx fuldkornsmel suger lidt mindre væske end hvedemel, så du skal nok komme 1 spsk eller 2 mere af det i. Du kan også prøve dig frem med husk (loppefrøskaller) – en stor spsk eller 2. Det suger en del mere væske end hvedemel 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Risnudler med edamame, spinat og cremet peanutbuttersauce