Cremet og lækker hummus – på under 5 minutter!

Cremet og lækker hummus - på under 5 minutter! photo IMG_5854_zpswkfptpel.jpgDen anden dag fik jeg pludseligt lyst til hummus, så jeg biksede denne lækre og cremede hummus sammen på under 5 minutter. Det er bare super nemt, og så kan det næsten spises på alt. Jeg har det ihvertfald sådan, at når jeg får lavet en portion, så kan jeg sagtens bare spise det til frokost med en masse grøntsagsstave eller aflange knækbrødsstænger til.

Det tager vitterligt ingen tid, og så har du en hummus med god smag fra tahin, spidskommen og citron. Og selvfølgelig også hvidløg. Hvis du vil spise hummus’en til andet end grøntsagsstænger, kan jeg virkelig anbefale at servere det til fx sprøde falafler, i hjemmelavede pitabrød, som spread på frokostboller eller i rugbrødssandwiches eller måske oven på couscous.

Cremet og lækker hummus - på under 5 minutter! photo IMG_5857_zpsymzut0hv.jpg

Cremet og lækker hummus – på under 5 minutter!

  • 1 dåse kikærter, drænet
  • 1 spsk tahin
  • 1,5 tsk stødt spidskommen
  • 1 godt drys cayennepeber
  • saft fra 1/2-1 lille citron
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 lille fed hvidløg
  • godt med salt og peber

 

Så nemt er det: Blend alle ingredienserne godt sammen i en blender, minihakker eller med en stavblender, til det er cremet. Smag eventuelt til med citronsaft, salt og ekstra krydderier. Opbevar på køl.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

4 kommentarer

  • Mmmmmh hummus er bare det bedste. Hvor ser det lækkert ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mums, dér gav du mig lige svaret på, hvad jeg skal have til frokost i dag 😀
    Jeg er btw. vild med din blog, grundet dine simple, men dog virkelig indbydede, opskrifter. Selv har jeg for nyligt oprettet en madblog, og hvis du skulle have lyst til at kigge forbi, skal du være mere end velkommen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Mums mums! Jeg håber, at du kan lide den 😉
      Tusind tak for den søde kommentar Amanda <3
      – jeg kigger forbi!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kaffe-chokolademousse på bastognekiksebund med ingefærkaramel, kafferistede hasselnødder og brombær