Spinat-æggewrap med laks, avocado og pesto

Tærte med spinat, karamelliserede rødløg og gedeost

Tærte med spinat. karamelliserede rødløg og gedeostTærte med spinat, karamelliserede rødløg og gedeost. Okay altså. Jeg indrømmer det. Jeg er FAN af gedeost. Og især i en kombination med søde, karamelliserede rødløg. Det er ofte sådan med gedeost, som det er med koriander. Enten elsker du det, eller så kan du simpelthen ikke fordrage det. Og jeg er altså den første af disse 2 – hvem er du? Jeg må indrømme, at der efterhånden er en del tærteopskrifter på bloggen, og det er simpelthen fordi, at jeg er lige så vild med tærte, som jeg er med gedeost. De er nemme at lave, smager vidunderligt næsten uanset hvad der kommes i, og så kan du hurtigt få brugt nogle rester eller lignende fra køleskabet.

Uanset hvad vil jeg anbefale dig at give denne tærte med spinat et forsøg. Den består af en sprød og fedtfattig fuldkornsbund og er fyldt med dampet, frisk spinat, masser af karamelliserede rødløg og toppet med frisk rosmarin og skiver af gedeost, der langsomt smelter og gratinerer lidt inde i ovnen. Og så overhældt med en æggemasse, selvfølgelig. Kombinationen af det søde fra løgene og det salte fra gedeost er nærmest skabt for hinanden, og det er ikke første (eller sidste) gang, at jeg leger med den sammensætning – se bare her. Hvis du ikke er så vild med gedeost, kan du sagtens bruge andre salte oste som fx feta i stedet. Men giv den lige en chance.

Hvis du er på udkig efter flere tærteopskrifter, så kan du kigge lige her.

Tærte med spinat. karamelliserede rødløg og gedeost

Tærte med spinat, karamelliserede rødløg og gedeost

  • Fuldkornsdej: denne opskrift – men med 90 g mel af hver i stedet for 100
  • Fyld: 150 g frisk spinat
  • 3 store rødløg
  • olivenolie, salt, peber og sukker
  • 3 store æg
  • 1,5 dl cremefraiche
  • 1 dl mælk
  • 100 g gedeost (rulle)
  • evt. frisk rosmarin

 

Så nemt er det: Følg opskrift og fremgangsmåde her, indtil tærtebunden har været i ovnen i cirka 10 minutter. Jeg bruger en silikone tærteform a la denne, da det er nemt at få tærten ud. Lav fyldet imens. Skræl rødløg og skær dem i skiver som ringe. Varm en stor pande op til middel-høj varme med lidt olivenolie. Kom løg på panden, rør lidt rundt og drys med 1 tsk sukker + salt og peber. Skru ned på middelvarme, og steg rødløggene i cirka 15 minutter, til de er bløde og næsten karamelliserede. Skyl imens den friske spinat og damp det i en gryde med låg, til det falder sammen. Pres al væden ud af.

Tag nu en skål frem og pisk æg, skyr og mælk sammen og krydder med lidt salt og peber. Skær gedeosten i skiver. Fordel dampet spinat og karamelliserede rødløg på bunden og overhæld med æggemasse. Top til sidst med skiver af gedeost og evt. frisk rosmarin. Bag tærten i ovnen ved 180 grader varmluft i cirka 30-35 minutter.

 

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinat-æggewrap med laks, avocado og pesto