Kold kartoffelsalat med nye ærter og radiser

Sommerlig hindbærsorbet

Sommerlig hindbærsorbet photo IMG_5335_zps8ykbkrnf.jpgDet her må uden tvivl være den bedste sorbet, jeg nogensinde har smagt. Den er sprængfyldt med lækker hindbærsmag og er perfekt til solskin og glade dage. Ja og så kræver det faktisk ikke så meget. Ingredienser skal hurtigt koges op, køles ned og køres til is. Easy peasy og mega lækkert!

Så når solen engang titter frem igen, kan jeg kun anbefale dig at lave denne sommerlige hindbærsorbet. Den er en smule syrlig og smager af sommer, hindbær og vanilje. Du kan spise den til verdens bedste brownie, til chokoladekagen du bliver afhængig af eller imellem 2 af de bedste chocolate chip cookies. Nååh ja, eller du kan selvfølgelig også bare spise den som den er. Gerne i en stor skål med en ske 😉

Sommerlig hindbærsorbet photo IMG_5318_zpsnj5s7qkn.jpg

Hindbærsorbeten lavede jeg faktisk til den dag, hvor vi min klasse og jeg kom forbi i studentervognen. Min mor havde lagt tæpper på græsset, og så sad vi ellers der, alle 28 studenter, i solen og spiste hjemmelavet hindbærsorbet. Sikke en dejlig dag, og isen var en succes.

Sommerlig hindbærsorbet photo IMG_5315_zps0vfuktfl.jpg
 photo IMG_5337_zpsu8bqzdmo.jpg

Sommerlig hindbærsorbet

  • 400 g frosne hindbær
  • saft fra 1/2 citron
  • 1 vaniljestang
  • 115 g sukker
  • 3 1/4 dl vand

 

Så nemt er det: Skrab kornene ud af vaniljestangen og mas det sammen med lidt af sukkeret. Kom alle ingredienser i en gryde sammen med den tomme vaniljestang og kog op ved middelvarme til at starte med. Når hindbærrene er smeltet og massen en smule lun, kan du skrue mere op for varmen. Rør til lige før kogepunktet (cirka 80 grader).

Lad det køle helt af og kør hindbærmassen på en ismaskine til soft ice konsistens, og smid derefter isen på frys i minimum et par timer. Du kan også sagtens lave sorbeten et par dage i forvejen.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

  • Sofia

    Kan man lave sorbeen uden ismaskine?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej Sofia.
      Jeg vil helt sikkert anbefale dig at lave den med en ismaskine, men hvis du vil prøve uden, så har jeg et lille tip:
      Rør i isen hver halve time i fryseren, indtil den er blevet til tyk softice – måske undgår du, at sorbeten krystallisere 🙂
      Hvis du kaster dig ud i det, vil jeg meget gerne høre, hvordan det gik?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kold kartoffelsalat med nye ærter og radiser