Den bedste jordbærkage

Grillede sesam-kyllingespyd med lækker kold bearnaisedip

Sesam-kyllingespyd med kold bearnaisedip photo IMG_5448_zpsbfl3e6au.jpgJeg vil betegne mig selv som en, der kan spise næsten alt. Men der er dog få ting, jeg ikke kan lide. Én af de ting, som jeg aldrig rigtig har lært at synes om, det er bearnaisesauce. Når jeg fortæller det til andre, kigger de bare underligt på mig og siger: “Men bearnaisesauce er jo bare det bedste, Anna, hvordan kan du ikke lide det?”. Derfor, da jeg fik afleveret en bearnaisesauce fra Jensen’s Bøfhus i forbindelse med samarbejdet, tænkte jeg, at jeg blev nødt til at komme op med en bearnaise-opskrift, som jeg rent faktisk kunne lide. Og det lykkedes!

Opskriften på dippen er super nem og kræver faktisk bare enten en købt bearnaise, fx den fra Jensen’s, eller en rest kold bearnaise fra dagen før. Det er derfor en super god måde at få brugt rester på. Bearnaisen røres blandt andet sammen med lidt skyr, som gør den let og lækker. Sammen med de grillede kyllingespyd, marineret i limesaft og drysset med ristede sesamfrø, fungerer det fint som en sommerret.

Det er anden og sidste opskrift i samarbejdet med Jensen’s Bøfhus. Den anden opskrift på hjemmelavede tacos med pulled beef og avocado-salsa kan du finde lige her. Server gerne sesam-kyllingespyddene og den kolde bearnaisedip med nye kartofler og en sprød salat.  photo IMG_5449_zps1jluf2nv.jpg

Sesam-kyllingespyd med kold bearnaisedip (4 personer med tilbehør)

  • 3 store kyllingebryster
  • saft fra 1/2 lime
  • 1 tsk chiliflager
  • salt, peber og sesamfrø
  • 250 ml kold bearnaise (fx den fra Jensen’s køkken eller en rest)
  • 2 store spsk skyr (alternativt græsk yoghurt)
  • 1 skalotteløg
  • saft fra 1/2 citron
  • evt. ekstra frisk estragon

 

Så nemt er det: Start med at skære kyllingebrysterne i mindre tern og vende dem med limesaft, chiliflager, salt og peber. Sæt kyllingeternene på spyd og lad det stå, imens du laver dippen.

Fjern skal fra skalotteløget og riv det fint på et rivejern. Rør det sammen med kold bearnaise, skyr, citronsaft, salt og peber og smag til. Hak eventuelt lidt frisk estragon og kom også det i (jeg havde desværre ikke noget, men kunne forestille mig at det smager godt). Stil dippen på køl.

Rist sesamfrøene let på en pande. Grill spydene på en grill, grillpande eller en almindelig pande cirka 4-5 minutter på hver side, så de er gennemstegte og har fine grillstriber. Drys med sesamfrø og server med kold bearnaisedip og evt. nye kartofler og en sprød salat.

Indlægget er sponsoreret af Jensen’s køkken. 

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste jordbærkage