Sprøde tundeller med gulerødder, persille og sesam

Kold kartoffelsalat med nye ærter og radiser

Kold kartoffelsalat med nye ærter og radiser photo IMG_5394_zpskltyullu.jpgJeg havde glemt, hvor godt en kold kartoffelsalat kan smage. Især hvis den består af lækre, danske sommeringredienser. Du har måske allerede set, at jeg viste salaten frem på Instagram den anden dag (lige her), hvor den blev nydt søndag aften som picnic på stranden i solen med tilhørende kyllingebryst sammen med familien. Det var helt perfekt.

En kold kartoffelsalat som denne er ret nem at lave og består kun af få ingredienser. I denne version er der udover nye, danske kartofler også håndbælgede danske ærter og de fineste lyserøde radiser. Når “salaten” er så simpel, betyder det virkelig noget at investere i gode ingredienser og tage sig tid til at bælge ærter. Tro mig, det gør virkelig en forskel! Kartoffelsalaten kan serveres til det meste og gør sig især godt til grillet kød, fisk eller kylling – ja og så i picnickurven 😉 Kold kartoffelsalat med nye ærter og radiser photo FullSizeRender_zpsgexclpwg.jpg
Kold kartoffelsalat med nye ærter og radiser photo IMG_5398_zpsfyik7tbg.jpg

Kold kartoffelsalat med nye ærter og radiser (til 4 personer)

  • 800 g nye danske kartofler, kogte og kolde
  • 200 g bælgede ærter
  • 12 radiser
  • 1/2 løg
  • 2 dl creme fraiche 5 %
  • 1 dl græsk yoghurt
  • salt + peber

 

Så nemt er det: Start med at skylle radiser, skære enderne af og skære dem i tynde skiver. Skær derefter de kogte og kolde kartofler i lidt grovere skiver. Riv løget fint og rør det sammen med græsk yoghurt, creme fraiche, salt og peber og vend det med kartofler, ærter og radiser. Lad kartoffelsalaten trække i minimum 30 minutter på køl og gerne et par timer.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

4 kommentarer

  • Hej Anne
    Dejlig kartoffelsalat. Den er perfekt til grillmad.
    Tak for god inspiration.
    Mange sommer hilsner
    Signe Braat
    fødevarekonsulent
    Fødevaregruppen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Den er nemlig perfekt til grillmad – tak Signe!
      God Sommer til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser godt nok lækkert ud! Jeg håber, solen begynder at skinne i den kommende tid, så picnickurven kan blive fundet frem. Jeg har netop købt nogle friske ærte – det kunne være de skulle bruges til en omgang kartoffelsalat! 🙂

    Vh Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Det synes jeg helt sikkert, at du skal Pernille!
      Så er det jo heldigt, at solen skinner i dag 😉
      God fornøjelse og weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprøde tundeller med gulerødder, persille og sesam