Indisk butter chicken

Eksotiske dadelkugler

Eksotiske dadelkugler photo IMG_5206_zpsle87ymj9.jpgHar du også noget, der bare hører søndagen til? For mig står dagen næsten altid på lidt lektier, en løbetur og hygge med familien – ja og så selvfølgelig et eller andet lækkert. Det er sjældent, at min søndag ikke går med alle disse ting, og det er bestemt også sådan, denne søndag (igen) skal benyttes. Jeg er igang med at læse op til den sidste eksamen, inden at jeg får huen på onsdag, så det kræver altså (og ja det er muligvis en overspringshandling) noget lækkert som fx disse eksotiske dadelkugler 😉

Det er ikke mere end cirka et år siden, hvor dadelkugler bare hittede overalt i bloggerland. Det var næsten umuligt at finde en blogger, der ikke enten havde smagt eller lagt en opskrift på deres blog med de lækre kugler. Du kan fx her på bloggen allerede finde flere forskellige versioner, bl.a. med appelsin, peanutbutter og chokolade eller favoritterne med lakrids eller dem med peanutbutter-overraskelse indeni.   photo IMG_5209_zpsnijkvwhy.jpg

For at vende tilbage til opskriften, som hele dette indlæg jo faktisk handler om, så er det ved at være et stykke tid siden, at jeg lavede dadelkugler sidst. Men jeg fik pludselig lyst til dem igen og gik i gang i køkkenet – denne gang i en lidt anden retning, nemlig en eksotisk version med lime, kokos og ristede cashewnødder. Samlet giver det en lækker, lidt syrligt sød dadelkugle med masser af god sommersmag. Ja og så er det jo oven i købet sundt og virkelig nemt at lave.

Eksotiske dadelkugler photo IMG_5207_zpspup98ffn.jpg

Eksotiske dadelkugler (15 stk)

  • 16 tørrede dadler
  • 1 dl cashewnødder
  • 1/4 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker, alternativt korn fra 1/2 vaniljestang)
  • saft fra 1 lime
  • 1/2 dl kokosmel

 

Så nemt er det: Start med at hælde kogende vand over dadlerne og lad dem opbløde i 10 minutter. Hæld derefter vandet fra og dup dem tørre med køkkenrulle. Rist cashewnødderne i ovnen ved 175 grader i 5 minutter. Lad dem køle af. Blend nødderne forholdvis fint, men så der er stadig er lidt bid og konsistens. Tilsæt dadler, saft fra lime, kokosmel og vaniljepulver og blend til en sammenhængende masse.

Sæt dadelmassen på køl i 30 minutter og tril derefter til små kugler og rul dem evt. i kokosmel. Opbevar dadelkugler i en boks på køl.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indisk butter chicken