Verdens. Bedste. Brownie.

Salat med granatæble og dadler med gedeost og parmaskinke

Salat med granatæble og dadler med gedeost og parmaJeg er ret vild med kombinationen af dadler fyldt med gedeost, rullet i parmaskinke og bagt i ovnen, så de bliver sprøde udenpå. Hvis du ikke har smagt det endnu, kan det altså klart anbefales! Kombinationen af de søde, bløde dadler sammen med det salte, cremede gedeost og den lidt sprøde parmaskinke er næsten skabt til at blive spist sammen.

Dadlerne med gedeost og og parmaskinke kan sagtens spises alene, fx som små hapsere til tapas eller snack. Jeg har her valgt at komme dem ovenpå en salat med masser af friske og let syrlige granatæbler. Det går super fint sammen med det søde, salte, sprøde og cremede fra dadlerne. Salaten er god til kød eller kylling (grill er oplagt på denne tid af året), men den kan også sagtens spises alene, fx til frokost. Hvis du ikke er vild med gedeost, kan du også sagtens bruge andre salte oste som feta, der minder lidt om gedeosten i konsistens.

IMG_4936IMG_4945

Salat med granatæble og dadler med gedeost og parma (tilbehør til 3)

  • 10 dadler, friske
  • gedeost (helst en der kan smuldre – jeg brugte denne)
  • 5 skiver parmaskinke
  • 1 bakke blandede salater
  • 1/2 granatæble
  • citronsaft
  • 1/2 tsk akaciehonning

 

Så nemt er det: Start med at halvere dadler og fjerne stenene. Kom et lille stykke gedeost i hver dadel og tryk siderne godt op omkring osten. Skær hver parmaskinke-skive over på langs, så du har 10 lange strimler. Rul hver dadel ind i en strimmel og bag dem i ovnen på en bageplade med bagepapir i cirka 12 minutter ved 200 grader, til parmaskinken er sprød. Lad dem afkøle en smule.

Skyl salaten og kom det på et fad/i en skål. Rul granatæblet mellem dine hænder, til du løsner kernerne. Halver granatæblet og skrab kernerne ud med en ske (tip: gør det i en plastikpose, så du ikke får saft ud over det hele). Fjern det hvide fra kernerne og drys dem over salaten. Gem saften fra bunden af plastikposen og rør det sammen med lidt citronsaft og akaciehonning. Dryp det over salaten og fordel dadlerne ovenpå.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens. Bedste. Brownie.