Salat med granatæble og dadler med gedeost og parmaskinke

10 nemme hverdagsretter på under 30 minutter

pasta med laks, spinat og tomaterKender du også det, når man kommer hjem efter en lang dag og derefter skal finde på noget aftensmad? Det gør jeg ihvertfald. Jeg har heldigvis en sød mor, der oftest laver mad herhjemme, men når det så er min tur i hverdagene, vil jeg gerne undgå de besværlige og tidskrævende retter. Det skal være noget, der er nemt, hurtigt og ikke mindst lækkert.

Jeg har derfor samlet 10 hverdagsretter, der alle kan laves på 30 minutter eller under. Øverst kan du se en af mine yndlingspastaretter: Frisk pasta med laks, spinat og langtidsbagte tomater – her kan du i stedet for bage tomaterne i 30 minutter ved en smule højere grader eller bruge friske tomater i stedet. De resterende 9 opskrifter finder du nedeunder – du kan bare klikke på linket 😉

Læs også: flere nemme hverdagsretter her

kyllingedeller

Kyllingedeller med friske krydderurter. De er sprøde udenpå, saftige indeni og fyldt med masser af friske krydderurter – server dem gerne med en salat. Du kan finde tilbehørs-inspiration her.

spinatomelet med løg og gedeost

Spinatomelet med karamelliserede rødløg og gedeost kan du både servere til frokost eller aftensmad, gerne med ristet rugbrød eller en grøn salat.

Chicken tikka masal

Indisk chicken tikka masala, der har en mild, krydret sovs med masser af tomater og mør kylling. Kyllingen skal marineres i forvejen, men det kan du gøre om morgenen, inden du tager afsted.

ynhurtig tortillapizza

Hvis du leder efter en nem og lynhurtig pizza, så kan jeg anbefale denne sprøde tortilla-pizza, som du kan toppe med dine yndlingsingredienser.

Pasta med pesto

En klassiker som aldrig går af mode herhjemme er pasta med hjemmelavet pesto, sprød rucola og saftige tomater.

Salade Chevre chaud

Ovenstående er en af mine yndlingssalater: Chevre Chaud. En fransk salat, der i denne version er med gedeost på sprødt brød, pærer, blåbær, sukkerærter og ristede valnødder.

Pad thai

Hvis du er mere til det thailandske kylling, så er denne Pad Thai med kylling, friske grøntsager, nudler og peanuts super lækker. Retten er ikke stærk, så hele familien kan være med.

falafer

Der er mange, der tror, at falafler er svære at lave, men det er de faktisk slet ikke. Jeg kalder disse “fantastiske falafler“, fordi jeg altid vender tilbage til denne version, hvor de er vendt i sesam- og nigellafrø, der gør dem endnu mere sprøde. Server dem gerne i pita– eller fladbrød.

marokkansk kylling

Den sidste nemme hverdagsret, jeg vil dele med jer i dag, er marokkansk kylling med rosiner og pinjekerner. Den er smækfyldt med smag og toppet med friske koriander.

 

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

6 kommentarer

  • Super opskrifter! Hvem kan ikke bruge ekstra ideer til nemme hverdagsretter. Kyllingedellerne og spinatomeletten er de foerste der skal proeves. Hurtigst muligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Tak – ja det var præcis, hvad jeg tænkte.
      Håber du kan lide dem! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sl

    Kan man i din opskrift på: “Frisk pasta med laks, spinat og langtidsbagte tomater”, bruge varm-røget laks istedet for “almindelig” røget laks? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • josefine

    kan du komme med en ide til en nem ,sund og billig ret?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Josefine.
      Jeg ville sige, at omeletten eller tortilla-pizza her i indlægget er nemme, sunde og billige. Du kan også kigge på det andet indlæg med nemme hverdagsretter her: http://anna-mad.dk/2015/11/10-nemme-hverdagsretter-paa-under-30-minutter-2/ og ellers kan jeg anbefale min løgsuppe med ostebrød, pad thai, pastaretter, tundeller og mange af mine vegetarretter – du kan søge på retterne i toppen eller vælge kategori i venstre side 🙂
      Håber det hjælper?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Salat med granatæble og dadler med gedeost og parmaskinke