Kylling i krydret kikærtesovs

Nøddesnacks med kokos og tranebær

IMG_4779Disse små banditter er både SUKKER- og GLUTENFRIE, og så er de perfekte som snack til denne lille sult og virkelig nemme at lave. Jeg har i denne uge været til terminsprøver tænkte, at det kunne være rart med noget at glæde sig til, og disse nøddesnacks var klart et lille lyspunkt under de hektiske prøver.

Nøddesnacks’ne er blandt andet (sjovt nok) lavet på nødder, jeg har brugt mandler og solsikkekerner. Derudover er der også kokosmel, tørrede tranebær og kanel i, og jeg kan lige love for, at der duftede i hele huset, da jeg bagte dem. Nøddesnacks’ne får en dejlig, krydret sødme fra stødt kanel, sprødhed fra nødderne og en smule saftighed og syrlig-sødme fra de tørrede tranebær. Det er ikke sidste gang, jeg laver dem 😉

Opskriften er også super god, hvis du har lyst til at eksperimentere lidt. Du kan nemlig sagtens bruge andre kerner og nødder, skifte tranebær ud med abrikoser og dadler eller kanel ud med en smule vanilje eller kardemomme. Hvis du er på udkig efter opskrifter på sunde snacks, kan jeg anbefale nøddesnacks med peanutbutter og chokolade, disse saltmandler, lækre dadelkugler med lakrids, sprøde bananchips eller chokorugboller.

IMG_4784IMG_4791

Nøddesnacks med kokos og tranebær (8-10 tsk)

  • 75 g mandler
  • 75 g solsikkekerner
  • 70 g tørrede tranebær
  • 2 spsk stødt kanel
  • 2,5 spsk kokosmel
  • 2 æg
  • 1 nip salt

 

Så nemt er det: Start med at riste mandler og solsikkekerner i ovnen i 5 minutter ved 180 grader. Det kan godt undlades, men det fremhæver smagen af ristede nødder. Lad dem afkøle lidt og hak derefter mandlerne groft. Bland alle ingredienserne i en skål – det bliver en klistret masse. Form cirka 8-10 små ‘boller’ med en spsk og din hånd. Placer dem på en bageplade med bagepapir, drys eventuelt med lidt kokosmel og bag dem ved 200 grader i cirka 12 minutter, til de er gyldne og sprøde.

IMG_4782

 

   

4 kommentarer

  • Line

    Det ser super lækkert ud :grinning:
    Er det mon muligt at undlade tranebærrene? Og måske erstatte dem med chokolade eller/og peanutbutter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Tak Line. Det kan du sagtens!
      Du kan også erstatte med rosiner, hakkede dadler eller lignende, hvis du kan lide det.
      Håber du kan lide dem! Og skriv meget gerne tilbage, hvordan det bliver 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Franciska

    De er super lækre. Både børn og voksne elsker dem her hjemme 😋

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kylling i krydret kikærtesovs