Pad thai med kylling

Karamelliserede Drømmesnegle

IMG_4547Drømmekage + Snegle = GUF! Jeg tror ikke, at man kan beskrive det meget bedre. Jeg har nemlig, siden jeg smagte Strangas lækre drømmesnegle, haft en idé om, at jeg også ville forsøge mig med denne kombination, og det var bestemt ikke skuffende.

Jeg tror godt, at de fleste kan blive enige om, at toppen på drømmekagen klart er det bedste og vel også er derfor, man spiser den. Am I right? Så hvorfor ikke tage det bedste derfra og bruge det som remoncefyld i snegle?

Drømmesneglene er lavet på briochedej, der har en super god konsistens. Denne dej bliver rullet ud, smurt med størstedelen af drømmekagefyldet, rullet sammen og skåret ud ligesom kanelsnegle. Resten af fyldet lægges så ovenpå sneglene og karamelliseres inde i ovnen. Slutresultatet er altså de lækreste, bløde snegle med drømmekagefyld og en sprød, karamelliseret kokostop. Jeg har svært ved at finde på en undskyldning for ikke at gå igang med det samme 😉

IMG_4544IMG_4552

Karamelliserede Drømmesnegle (10-12 stk)

  • Dej: 10 g gær
  • 200 ml lunkent vand
  • 2 g salt
  • 30 g sukker
  • 350 g hvedemel
  • 25 g blødt smør
  • fyld: 50 g smør
  • 130 g brun farin
  • 100 g kokosmel
  • 3/4 dl mælk

 

Så nemt er det: Start med at lave dejen ved at røre gær sammen med lunkent vand. Rør derefter salt og sukker i og hæld det op i en røremaskine – alternativt en skål, hvor du kan ælte med hænderne. Rør hvedemelet i lidt ad gangen og ælt derefter i 5 minutter. Kom små klatter af blødt smør ned til dejen og ælt det med i endnu 5 minutter. Dejen er ret klistret til at starte med, men efterhånden vil den blive smidig og lind. Stil dejen på køl i 20 minutter. Lav imens fyldet ved at smelte smør, brun farin, kokosmel og mælk i en gryde, til det bliver en sammenhængende masse. Lad det afkøle lidt.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til et rektangel på cirka 4 mm tykkelse. Fordel det mest af fyldet ud på dejen (gem 2 store spsk), rul sammen til en roulade på den lange led og skær i 10-12 lige store stykker. Kom bagepapir i en bageform (ca. 22 x 22cm) og fordel sneglene deri. Lad dem efterhæve tildækket et lunt sted i 1 time.

Varm det sidste fyld hurtigt igennem i gryden, evt. med et par spsk mælk, så det flyder mere. Fordel det ovenpå sneglene og bag dem i ovnen ved 190 grader i cirka 25 minutter, skru evt. lidt ned undervejs. Sneglene er færdige, når de er gyldne og har en sprød top.

IMG_4556

 

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

4 kommentarer

  • De ser helt vildt lækre ud! Det skal jeg helt sikkert prøve. Det er rart at de er nemme at lave, jeg er nemlig super dårlig til at bage (;

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Tak Nora – jeg håber, at du kan lide dem!
      Ja de er faktisk ret nemme at lave. God bagning 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • morten

    Jeg syntes de virker meget tøre og kedelige i dejen, så jeg vil nok prøve at peppe den lidt op og lave den mere lækker. Men sjov idé med kombinationen. Jeg bager dem kun 9 min

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Det lyder godt nok underligt Morten. Har du lavet dem?
      Min dej var overhovedet ikke tør. Dejen er lidt mere brødagtig, ja, men sådan kan jeg bedst lide dem, når fyldet er så snasket, som det er. Og 25 minutter passede perfekt for mig, når jeg bager dem i en form – jeg er ret sikker på, at 9 minutter er for lidt…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pad thai med kylling