Annonce

Spansk tortilla med kartofler, spinat og ost

Spansk tortilla med kartofler, spinat og ost

En spansk tortilla med kartofler er ikke en tortilla, som det pandekagslignende fladbrød / wrap, vi kender. Det er derimod en klassiker i det spanske køkken; en form for tyk omelet, der både kan spises kold og varm til tapas anretninger, som frokoster eller lette aftensmadsmåltider.

Opskrift på spansk tortilla med kartofler

I en klassisk spansk tortilla er der ofte kartofler og løg. Jeg har i min version tilføjet spinat, bagt den i ovnen og toppet med feta til sidst. Det er super nemt, og så kan du tilføje det fyld, du har lyst til, eller hvis du har en rest kolde kartofler/grøntsager i køleskabet, så smid dem i. Top med din yndlingsost, enten revet ost, som bages med i ovnen, eller en feta eller gedeost (som her), der smuldres over bagefter.

Den skarpe læser vil se, at der faktisk kun er ost på halvdelen af tortillaen, og det er simpelthen fordi, at jeg har en far, der ikke kan lide ost. Jeg har til gengæld en mor, der, ligesom jeg, elsker ost og derfor er kun halvdelen toppet med en lækker, smuldret gedeost. Er du vild med tortilla og æggekage, så skal du også prøve min omelet med spinat, gedeost og karamelliserede løg.

Spansk tortilla med kartofler, spinat og ost
Spansk tortilla med kartofler, spinat og ost

Spansk tortilla med kartofler, spinat og ost

En lækker spansk tortilla med kartofler, spinat og ost. Serverer du et stykke ristet rugbrød til, er det perfekt frokost eller aftensmad til 3 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 3 personer
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse15 minutter

Ingredienser

  • 2 bagekartofler
  • 1 løg
  • 150 g frisk spinat
  • 4 æg
  • 2 spsk græsk yoghurt ( eller creme fraiche)
  • ½ dl mælk
  • salt og peber
  • ost (revet, ged eller feta)

Fremgangsmåde

  • Skræl kartofler og løg, skær kartoflerne i små tern og hak løget.
  • Varm en pande til middelvarme og svits det hakkede løg i lidt olivenolie i et par minutter.
  • Kom kartoffeltern på panden og lad det stege i 15-20 minutter, til kartoflerne er møre.
  • Skyl imens spinaten, kom det i en gryde med låg og damp spinaten ved lav varme, til det falder sammen.
  • Kom det dampede spinat i en si og pres overskydende væde ud af.
  • Kom kartofler og løg i bunden af en tærteform eller lille ildfast fad, fordel dampet spinat over og drys med salt og peber.
  • Pisk æg, græsk yoghurt og mælk sammen i en skål og hæld det over fyldet (hvis du vil have revet ost på, kan du drysse det over nu).
  • Bag tortillaen ved 200 grader i cirka 15-20 minutter.
  • Når tortillaen er færdig, kan du toppe med smuldret feta eller gedeost, hvis du ikke har drysset med revet ost inden, den blev bagt i ovnen.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments