Kartoffelrøsti med laks og avocado

Krydrede deller med spinat

IMG_4229Det er ikke mange år siden, at jeg af mine forældre fik fortalt: “hvis du spiser spinat, bliver du lige så stærk som Skipper Skræk” – og jeg kunne stadig ikke få det ned. Men nu elsker jeg virkelig spinat og bliver nok heller ikke træt af det. Om det så er i tærte, vafler, salat, omelet, lakselasagne eller veggie-lasagne er det (for mig) et hit – og så havde mine forældre jo fat i noget: det er helt vildt sundt og sprængfyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter

Er du også vild med spinat? 

Denne gang er spinaten i selskab med nogle lækre, krydrede deller. Jeg har brugt hakket lammekød, men du kan også sagtens bruge hakket okse- eller kyllingekød. Dellerne er bagt i ovnen og krydrede med det indiske krydderi garam masala samt citronskal og serveret med denne grønkålssalat med æbler, dadler og nødder.

IMG_4226IMG_4227

Krydrede deller med spinat

  • 3 små skalotteløg
  • 200 g frisk spinat
  • 500 g hakket kød (jeg brugte lam, du kan også bruge okse eller kylling)
  • 1 spsk garam masala
  • 1 æg
  • salt og peber
  • fintrevet skal fra 1 øko citron

 

Så nemt er det: Start med at skylle spinaten og dampe den i en gryde med låg ved lav varme, til spinaten falder sammen. Kom dampet spinat i en si og pres al væden ud. Rør det hakkede kød godt med 1 tsk salt i en skål – bare brug hænderne. Skræl løgene, hak dem fint og steg dem et par minutter på en pande med en spsk olivenolie. Hak spinaten og kom det ned til kødet sammen med æg, citronskal, løg, garam masala og peber og ælt det godt sammen.

Form farsen til 12-14 frikadeller og placer dem på et ildfast fad, smurt med en smule olivenolie. Giv hver delle et lille tryk og bag dem i ovnen i 15-17 minutter ved 220 grader.

 

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kartoffelrøsti med laks og avocado